Stafet reddet på målstregen: Flere frivillige trådte til

12. JUL 2018 • 19:43 • AF HENRIK NIELSEN

Stafet reddet på målstregen: Flere frivillige trådte til

For få frivillige betød, at den lokale udgave af Stafet for livet hang i en tynd tråd, men det er lykkedes styregruppen at få flere til at melde sig, så stafetten er reddet, fortæller formand Hans Lindhardt i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at gennemføre årets udgave af Stafet for livet blev taget på et møde, hvor styregruppen var kaldt sammen for at drøfte, om det overhovedet kunne lade sig gøre at få arrangementet til at hænge sammen. Forud var gået en ihærdig indsats for at hverve nye frivillige til arbejdet med stafetten. Hvis det ikke lykkedes, ville den blive aflyst i år.

– Det er med stor glæde og lettelse, at jeg som formand for stafetten kan meddele, at arbejdet har båret frugt, lyder det fra Hans Lindhardt.

På det afgørende styregruppemøde deltog otte nye frivillige, som meldte sig klar til at deltage i arbejdet omkring stafetten og dermed arbejdet i kampen mod kræft, fortæller Hans Lindhardt. Yderligere fem kunne ikke være tilstede, men har givet tilsagn om at ville hjælpe til.

Stafet for livet er et døgn med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft.

– Vi står sammen, fejrer livet og samler penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Stafetten varer 20 timer for at symbolisere, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at skulle leve med kræft, fortæller Hans Lindhardt.

Den bornholmske afdeling af det landsdækkende arrangement foregår på Østre Skoles sportsplads i weekenden den 8.-9. september, og alle er velkomne. Tilmelding sker på Stafet for livets hjemmeside.


SENESTE NYHEDER

20. NOV 2018 • 19:54 FOR ABONNENTER
Merete Grønning går af
20. NOV 2018 • 15:46 FOR ABONNENTER
Ministeriet vidste at færgen ikke har t-foil
20. NOV 2018 • 14:20 FOR ABONNENTER
Eksperter dumper Molslinjens forklaring til ministeren
20. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. NOV 2018 • 09:54
Tyv stjal øl og kød fra et skur
20. NOV 2018 • 06:48 FOR ABONNENTER

Snart tændes der op i den nye sanua

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen