Strikkefestival får finsk besøg
Pressefoto

11. JUL 2018 • 11:02 • AF ANNA GUDMANN

Strikkefestival får finsk besøg

Det tyder på, at strikkefestivalen i Allinge, Strik Bornholm, er en populær begivenhed. Festivalleder Jacob Lund fra Team Bornholm melder i hvert fald om rekordtilmelding i en pressemeddelelse.

I år får strikkefestivalen besøg fra Finland, når den finske strikker og hækler, Molla Mills, holder to workshops.

Molla Mills er ifølge pressemeddelelsen kendt for at strikke lange gulvtæpper og nytænke hæklerier.

Strik Bornholm foregår i Allinge fra den 7. til den 9. september i Bornholms Idræts og Kulturcenter.

Festivalen byder blandt andet på workshops med workshopsholdere fra både Danmark og Sverige.

Udover workshops skal Danmarks flotteste karklud kåres. Konkurrencen kommer til at byde på forskellige, sjove, fantasifulde karklude, når vinderen findes.

Jacob Lund skriver desuden, at flere af deltagerne på festivalen kommer fra udlandet.

– Vores gæster er så begejstrede for festivalen, at de vælger at komme tilbage igen og igen. Derudover har de fortalt det til deres netværk om de gode oplevelser til Strik Bornholm, og det betyder, at festivalen hurtigt er blevet kendt blandt strikkere og hæklere i Danmark – og nu altså også i udlandet, udtaler han i pressemeddelelsen.

SENESTE NYHEDER

22. JAN 2019 • 20:12 FOR ABONNENTER
Rønne-center kan få ny status
22. JAN 2019 • 19:50 FOR ABONNENTER
Cowi: Et større center kan hente handel hjem til Bornholm
22. JAN 2019 • 15:40 FOR ABONNENTER
Lægernes formand: Regeringens plan er fornuftig
22. JAN 2019 • 14:54 FOR ABONNENTER
Her er chefen på deltid

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

21. JAN 2019 • 18:07SPORT

Lund beskrives som et scoop

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen