Folkemødet gav historisk omsætning i Klemensker
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

11. JUL 2018 • 06:43 • AF MADS WESTERMANN

Folkemødet gav historisk omsætning i Klemensker

Den store tilstrømning af turister og folkemødegæster i uge 24 – folkemødeugen – gav omsætningsrekord i SuperBrugsen i Klemensker.

Og det var ikke kun omsætningsrekord for året, eller for de sidste 10 år, men den højeste omsætning i en uge nogensinde i brugsforeningens historie, siden den blev etableret i 1902.

Det fortæller uddeler Carsten Jensen, som i den anledning gav morgenbrød til butikkens medarbejdere i den forløbne uge.

– Det var jo nok værd at fejre, siger han med sin sædvanlige lavmælte beskedenhed.

Carsten Jensen vil af konkurrencehensyn ikke ud med det eksakte tal, men fortæller, at det er over en million kroner.

– Så meget har vil aldrig omsat for før, siger han og fortæller, at det er 7-8 procent højere end folkemøde-ugen i 2017.

Han forventer, at butikkens omsætning generelt bliver bedre end sidste år.

Ikke kun på grund af det store rykind i folkemødeugen.

– Vi har haft en god omsætning de sidste par måneder, og jeg tror, vi slutter året nogle procent højere end sidste år, spår Carsten Jensen


SENESTE NYHEDER

21. JUL 2018 • 12:22 FOR ABONNENTER
Sommerfest med vokseværk vil gerne være større endnu
21. JUL 2018 • 10:50 FOR ABONNENTER
Lørdagens leder: Den sande nationalsport
21. JUL 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
21. JUL 2018 • 08:23
Problemer med e-avisen er løst
21. JUL 2018 • 00:13
Video: Voldsom brand i Hasle

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2018 • 00:13
Video: Voldsom brand i Hasle
20. JUL 2018 • 12:16 FOR ABONNENTER

Afspærring gør ondt på Småfolk

Mest læste