Rygning igen skyld i brand: Kraftig røgudvikling fra lejlighed
Foto: Anna Gudmann

10. JUL 2018 • 14:24 • AF MIE MØLBAK

Rygning igen skyld i brand: Kraftig røgudvikling fra lejlighed

Bornholms Brandvæsen rykkede omkring klokken 14 ud til en brand i Nellikegade i Rønne.

– Det var rygning og lemfældig omgang med tobak, der var skyld i, at der blev brændt af på gulvet inde på et værelse, siger indsatsleder Michael Grønbech Dam fra Bornholms Brandvæsen.

Der var en person på værelset, da ilden opstod. Vedkommende kom selv ud, og røgen kvalte ilden, oplyser indsatslederen.

Ikke første gang

Det er ikke længe siden, brandvæsnet rykkede ud til det samme hus. Det var 1. maj, hvor brandfolkene også blev mødt af røgudvikling fra lejligheden, der ligger på 1. sal.

En person blev dengang reddet ud af lejligheden og kørt til hospitalet til observation for røgforgiftning.

Branden var også dengang opstået på grund af rygning og var brudt ud i et askebæger.

24. SEP 2018 • 10:14SPORT

Cort kørte VM i Østrig

24. SEP 2018 • 09:20 FOR ABONNENTER

Forening investerer i bedre boliger i Rønne

24. SEP 2018 • 08:56

Knudsker søger ny præst

Mest læste