Hoteller klager over støj fra havnen

10. JUL 2018 • 14:01 • AF HENRIK NIELSEN

Hoteller klager over støj fra havnen

Støjen fra arbejdet på Rønne Havn har været så generende for gæster på tre af Rønnes hoteller, at hoteldirektør Trine Richter har klaget til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med et krav om at få støjen begrænset. Det viser klagen, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i.

Baggrunden for klagen var, at Fredensborg Badehotel, Hotel Griffen og Hotel GSH havde fået klager fra gæster, der holdt ferie på hotellerne.

– Vores gæster klager over støjen fra havnebyggeriet i Rønne Havn, særlig nu hvor der bliver banket pæle i, fortalte Trine Richter i klagen.

På Hotel GSH på Strandvejen har man ikke foretaget målinger, men i klagen skriver Trine Richter, at hotellet har den udfordring, at lydene forstærkes i en form for ekko, som er stærkt generende for gæsterne.

Og da antallet af gæster stiger i højsæsonen har hun bedt styrelsen om at give påbud om, at støjen skal begrænses, så den stemmer overens med de regler, der er for støj i boligområder eller områder med lav bebyggelse

Af klagen fremgår det også, at Trine Richter har talt med havnen, før hun sendte klagen.

Efterfølgende er Trine Richter blevet kontaktet af rådgivningsfirmaet Niras, der assisterer Rønne Havn.

Svaret fra Niras var hun så ked af, at hun igen henvendte sig til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få udført støjmålinger på hotellerne hurtigst muligt, da hun er ganske sikker på, at støjen overstiger det tilladte.

SENESTE NYHEDER

26. SEP 2018 • 16:06 FOR ABONNENTER
Fragtmand: Det sejler for Bornholmslinjen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste