Nordens største cirkus besøger Bornholm
Pressefoto: Cirkus Arena

9. JUL 2018 • 09:02 • AF ANNA GUDMANN

Nordens største cirkus besøger Bornholm

Norden største cirkus, Cirkus Arena, kommer snart til Bornholm. Cirkusset har besøgt Bornholm de sidste mange somre, og i år er ingen undtagelse.

I år er det rapperen Clemens, der har skrevet og instrueret Cirkus Arenas fortælling, og han er selv hovedpersonen i forestillingen, hvor han spiller en fyret pauseklovn.

Forestillingen i år er et eventyr om "Klovnen og Kronprinsen, der tager børn og voksne på Bornholm med på en magisk cirkusrejse." Det skriver Cirkus Arena i en pressemeddelelse.

"Eventyret handler om pauseklovnen, der fyres fra cirkus, da ingen længere har tid til pauser i deres travle hverdag. Pauseklovnen rejser derfor ud i verden, hvor han besøger sine venner for at finde et nyt talent," står der i pressemeddelelsen.

Det er Cirkus Arenas egen "kronprins", Patrick Berdino – barnebarn til direktør Benny Berdino og kommende arvtager af cirkusimperiet – som spiller med i forestillingen sammen med rapperen Clemens.

"Cirkus Arenas egen kronprins Patrick Berdino sætter en eftersøgning i gang efter den forsvundne pauseklovn. Klovnen er nemlig i besiddelse af noget meget magisk, der kan redde Kronprinsens cirkusmaskine, som uheldigvis gik i stykker, da klovnen forlod cirkus," står der yderligere i pressemeddelelsen.

"Rejsen bliver lang og farefuld for dem begge, og undervejs møder de både balancerende astronauter fra det ydre rum, drillesyge hunde, en fræk jonglør, smukke spanske heste og en trapezkunstner, der kan vende hele verden på hovedet."

Clemens har tidligere stået bag opførslen af Cykelmyggen Egon og Terkel i Knibe – the musical.

Søndag den 22. og mandag den 23. juli besøger cirkusset Rønne, tirsdag den 24. juli foregår det i Svaneke, onsdag den 25. juli i Nexø og torsdag den 26. juli er Cirkus Arena i Aarkirkeby.

Efter turen rundt på Bornholm fortsætter cirkusset til Sjælland.



SENESTE NYHEDER

16. JUL 2018 • 19:11 FOR ABONNENTER
Rasmus Nøhr: Vi er bagud i musikbranchen og må tænke nyt
16. JUL 2018 • 16:58 FOR ABONNENTER
Bornholmerbus missede færgen efter kø på broen
16. JUL 2018 • 14:35 FOR ABONNENTER
Hele historien: Pia og Christian sagde ja til hinanden
16. JUL 2018 • 13:58
Udrykning til naturbrand
16. JUL 2018 • 13:50 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Kold krig eller varm luft?

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUL 2018 • 13:58
Udrykning til naturbrand
16. JUL 2018 • 05:51
Det larmer stadig i Spektakel-bar

Mest læste