Sydøst for Paradis har fået dispensation
Foto: Berit Hvassum

9. JUL 2018 • 06:49 • AF ELISABETH KROGH

Sydøst for Paradis har fået dispensation

Miljøstyrelsen har 28. juni givet dispensation fra skovloven til, at strandcafeen Sydøst for Paradis har lavet en tilbygning til ishuset og anlagt en terrasse.

Miljøstyrelsen lovliggør den ca. 16 kvm store tilbygning, der allerede er opført, samt terrasse på ca. 70 kvm.

Dispensationen er midlertidig, så hvis den nuværende anvendelse ophører, skal bygningen fjernes og arealet igen overgå til skov.

Der er allerede givet dispensation i forhold til Naturbeskyttelsesloven.

Efter skovloven må der ellers ikke på fredskovspligtige arealer opføres bygninger, og praksis for dispensationer er meget restriktiv.

Men arealet tilhører Bornholms Regionskommune, og kommunen har givet tilladelse til ændringerne, fordi arealet er tøt på byen, og i stor udstrækning bruges af Svanekes borgere til rekreative formål med bl.a. campingplads, tennisbaner og badestrand i nærheden. Samtidig er der tale om kommunalt ejet skov, hvor der i henhold til skovloven kan tillades en større grad af faciliteter.

Derudover har der været ishus på stedet siden 1962, og Miljøstyrelsen vurderer, at tilbygningen og terrasse kan betragtes som en udvidelse til tidssvarende bygningsstandarder for ishuset.

Klagefristen er fire uger.

SENESTE NYHEDER

26. SEP 2018 • 16:06 FOR ABONNENTER
Fragtmand: Det sejler for Bornholmslinjen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste