Efterlysning: Hvor er de tre ærlige drenge fra Folkemødet?
Foto: Berit Hvassum

27. JUN 2018 • 07:22 • AF NIELS EBDRUP

Efterlysning: Hvor er de tre ærlige drenge fra Folkemødet?

Firmaet Mediegruppen søger tre unge drenge, der under Folkemødet fandt et dankort, som blev tabt, da Stig Caspersen og en samarbejdspartner, købte en kop kaffe.

De troede dankortet var væk, men pludselig dukkede drengene op under et arrangement i Trygs telt. De var via Facebook fundet frem til, at Stig Caspersen skulle være der.

– Vi blev ærligt talt så overraskede, at vi bare tog imod kortet og sagde tak. Pludselig var drengene væk, og vi så dem ikke igen. Men vi skulle jo have givet dem en belønning. Vi gav dem ikke en gang en sodavand, efter de var løbet afsted i Bornholms bagende solskin, fortæller Stig Caspersen på Mediegruppens hjemmeside.

Han har nu efterlyst drengene på Facebook, men de er endnu ikke blevet fundet.

– Det mindste, vi kan gøre, er da at give dem en biografbillet, lyder det fra Stig Caspersen.

Tips og signalement: Tre drenge i alderen 12-14 år. Kortet blev tabt ved Kalles Kaffe. Drengene fandt Stig Caspersen i nærheden af Advice-teltet fredag den 15. juni mellem klokken 16.00 og 17.00.

Hvis nogen ved, hvem drengene er, eller har oplysninger, der kan bidrage til opklaringen, må de meget gerne kontakte Stig Caspersen på E-mail: stig@mediegruppen.net.





24. SEP 2018 • 10:14SPORT

Cort kørte VM i Østrig

24. SEP 2018 • 09:20 FOR ABONNENTER

Forening investerer i bedre boliger i Rønne

Mest læste