Nyt arkæologisk samarbejde får 15 millioner EU-kroner
Arkivfoto

26. JUN 2018 • 05:45 • AF TOMMY KAAS

Nyt arkæologisk samarbejde får 15 millioner EU-kroner

Der er igennem det seneste år blevet arbejdet hårdt på at danne et internationalt samarbejde på tværs af Østersøen for at fremme en ny fælles arkæologisk turistrute, og den 25. april bar arbejdet frugt da komiteen i Interreg South Baltic Program 2014-2020 besluttede at ArchaeoBalt var blandt de 10 nye projekter, der skulle finansieres.

ArcheoBalt er et treårigt pilotprojekt hvor polske, danske og svenske universiteter og museer er gået sammen for at skabe en ny måde at fremme den forhistoriske kulturelle og materielle arv under overskriften:

Projektet bliver støttet med 15 millioner kroner, fortæller Jacob Bjerring-Hansen, direktør på Bornholms Museum.

Og Bornholms Museum kommer til at spille en central rolle i det nye netværk og har været en af hoveddrivkræfterne i udviklingen af ideen om arkæologiturisme på tværs af landegrænser i det sydlige østersøområde, forklarer direktøren.

– Hovedformålet for ArchaeoBalt er, gennem mangfoldige formidlingsaktiviteter, at skabe en ny turistrute, der er baseret på unikke arkæologiske områder. I sidste ende er målet for projektet, at den nye arkæologiturisme kommer til at øge turistudvekslingen i den sydlige Østersø og skabe en forståelse for vores fælles forhistoriske arv på tværs af Østersøen. Det er dermed et projekt, der bidrager til udviklingen af den lokale turisme, men samtidig er med til at fremme en viden om regional arv, hukommelse og identitet, forklarer Jacob Bjerring-Hansen.

De deltagende institutioner er ud over Bornholms Museum det historiske museum i Gdansk, Århus Universitet og Lunds Universitet.

Over den treårige periode vil der blandt andet blive afviklet flere historiske festivaler i de respektive lande.

– Helt centralt står dog ideen om at udvikle igangværende arkæologiske udgravninger til turistattraktioner, således turister og lokale kan følge med i arbejdet både i felten og efterbehandlingen af resultaterne dér, forklarer Jacob Bjerring-Hansen.

– Det er et område hvor Bornholms Museum gennem de seneste år har høstet meget positive erfaringer med at åbne udgravningerne op for offentligheden. Samtidig bliver projektet startskuddet for udviklingen af et nyt arkæologisk center i Tejn, hvor projektet indeholder midler til at skabe et aktivt miljø med formidling og arkæologistuderende.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2018 • 18:22 FOR ABONNENTER
Som asetroende er du ét med naturen
17. JUL 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: En bornholmsk institution
17. JUL 2018 • 14:30 FOR ABONNENTER
Ny uddannelse sætter fokus på veteraner
17. JUL 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. JUL 2018 • 13:22 FOR ABONNENTER
Rederiet sagde nej til fast lav pris med Bornholmerbussen
17. JUL 2018 • 12:39 FOR ABONNENTER
Nalle er flyttet til nordlandet: Det her er det nye Skagen

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUL 2018 • 13:58
Naturbrand i Nyker
16. JUL 2018 • 05:51
Det larmer stadig i Spektakel-bar

Mest læste