Havtorn fra Bornholm vinder fødevarepris
Foto: Berit Hvassum

23. JUN 2018 • 18:30 • AF ANETTE VESTERGAARD

Havtorn fra Bornholm vinder fødevarepris

Det blev et glas med syltet havtorn fra Høstet der løb med Produktprisen, da der tidligere i dag blev uddelt priser i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem.
Høstet drives af Mads og Camilla Meisner fra Ibsker, og Mads Meisner er ikke i tvivl: En pris som denne har afgørende betydning for en virksomhed, der lever af at udvikle nye fødevarer til et marked der stiller konstante krav om opfindsomhed til producenterne.

– Det gør det meget lettere at gå ud og sælge produkterne ind, når man har fået en kvalificeret holdning, sagde en stolt Mads Meisner efterfølgende.

Høstet har udviklet produkter af havtorn siden 2009 og vandt allerede i 2014 Produktprisen for deres marmelade.

I år gik prisen til Høstets nyeste opfindelse, en syltet, umoden havtorn, kogt i en lage af sent høstede havtorn.
– Vi faldt allesammen for den, sagde den kendte palæokok Thomas Rode, der tog en snak med Mads Meisner efter prisoverrækkelsen. Rode, der sad i bedømmelsesudvalget, indrømmede at konkurrencen havde været hård.
– Mads var oppe mod en sindssyg god bacon og en sindssyg god ost ... men ost og bacon, de kan lidt selv. Det er vigtigere at hjælpe de her arbejdssomme mennesker, der har satset alt på ét bær.



SENESTE NYHEDER

21. JUL 2018 • 14:19 FOR ABONNENTER
Jehovas Vidner blev Sofias vej ud af frygten for himlen
21. JUL 2018 • 13:44
Flere dyr på vej til Bakkegård
21. JUL 2018 • 12:22 FOR ABONNENTER
Sommerfest med vokseværk vil gerne være større endnu
21. JUL 2018 • 10:50 FOR ABONNENTER
Lørdagens leder: Den sande nationalsport
21. JUL 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
21. JUL 2018 • 08:23
Problemer med e-avisen er løst

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2018 • 00:13
Video: Voldsom brand i Hasle

Mest læste