Borgmesteren vil bevare den sene færgeafgang

22. JUN 2018 • 17:01 • AF JENS STUBKJÆR

Borgmesteren vil bevare den sene færgeafgang

Winni Grosbøll vil anbefale Transportministeriet IKKE at imødekomme Bornholmslinjens ønske om at rykke på afgangstidspunkterne, så den sidste færge fra Bornholm skulle gå klokken 18.30 i stedet for 20.30 - og fra Ystad kl. 20.30 i stedet for 22.30.

Det fortæller hun til Bornholms Tidende efter, at hun fredag eftermiddag har gennemgået en lang række høringssvar fra rådets medlemmer om sagen

– Det vil jeg anbefale på baggrund af, at rådet er delt i sagen. Og så får vi jo mindst fire afgange om dagen, også i lavsæsonen. Så hvor der før har været et stort gab på 10 timer uden afgange, får vi nu en fjerde afgang, der løser en del af problemet for turist-erhvervet. Min anbefaling er derfor, at vi skal sprede de fire afgange hen over døgnet.

Uenighed

Winni Grosbøll fortæller, at hun sender sin konklusion ud til Trafikkontaktrådets medlemmer sådan, at de, der måtte ønske det, kan få en mindretalsudtalelse med, når den endelige indstilling går til Transportministeriet på mandag.

Formelt er det Transportministeriet, der afgør sagen, men det vil overraske borgmesteren meget, hvis ikke de følger indstillingen fra deres Trafikkontaktråd på Bornholm.


SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 06:10
V-formand: Det er noget skrammel
17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
17. FEB 2019 • 06:46
Præsten tager afsked

Mest læste