Efterlysning: Gav du husly til to spejderdrenge for 50 år siden?

22. JUN 2018 • 15:17 • AF REDAKTIONEN

Efterlysning: Gav du husly til to spejderdrenge for 50 år siden?

Gav I husly til to spejderdrenge for 50 år siden?

Så er det måske jer, spejderdrengene leder efter.

Bornholms Tidende har modtaget følgende brev:

”På en rejse for nylig traf vi en herre, som i sine unge dage, 1968-1969, havde travet rundt på Bornholm sammen med en kammerat. De var spejderdrenge.

De gik ind på en gård og spurgte, om de måtte overnatte på høloftet. Nej, det måtte de ikke, for der var så mange mus der oppe – men de måtte låne gæsteværelset, hvis de så til gengæld ville passe gårdejerens tre mindre børn, for så ville gårdmanden og hans kone gå i byen.

Den herre, som hedder Mads, ville så gerne prøve, om han kunne komme i kontakt med den venlige familie? Han venter spændt på, om jeg måske kan finde dem.”

Brevet er skrevet af Tove Gudbergsen fra Rønne. Hun kan kontaktes på telefon 56954524, hvis nogen kan hjælpe med at finde den gæstfri familie.

SENESTE NYHEDER

15. DEC 2018 • 13:17
Røde Kors hjælper i julen
15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER
Tre på stribe til Cort
15. DEC 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
15. DEC 2018 • 08:12
Ung mand forulempede betjent

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste