Brandvæsnet slukker det sidste håb om sankthans med bål

22. JUN 2018 • 09:20 • AF MIE MØLBAK

Brandvæsnet slukker det sidste håb om sankthans med bål

Regnen er endelig kommet til Bornholm efter ugevis med tørke, sol og varme. Det gør dog ikke nogen forskel for det afbrændingsforbud, Bornholms Brandvæsen indførte 4. juni.

– Afbrændingsforbuddet står stadig ved magt. Det er så lidt regn, der er kommet, at det ikke betyder noget, siger beredskabsinspektør Michael Grønbech-Dam fra Bornholms Brandvæsen.

Brandvæsnet holder blandt andet øje med DMI's tørkeindeks, når det skal vurdere, om afbrændingsforbuddet skal opretholdes. Da indekset senest blev opdateret, onsdag, lå Bornholm på 10, hvilket er det tørreste tal på skalaen.

Siden er der kun faldet få millimeter regn. Jorden og planterne har ifølge beredskabsinspektøren ikke nået at absorbere ret meget af det.

– Det er varmt, og det lufter meget kraftigt, så det tørrer op med det samme. Man kan se, at lige så snart det rammer asfalten, så er det væk igen, siger Michael Grønbech-Dam fra Bornholms Brandvæsen.

Det er dermed helt udelukket, at sankthans kan fejres med de traditionelle bål og hekseafbrændinger i morgen.



Afbrændingsforbuddet gælder:

– Afbrænding af alt lige fra haveaffald til halmstakke
– Bål, herunder bålfade og faste bålpladser
– Grill (grill tillades dog på fast ikke-brændbart underlag)
– Apparater, der fungerer ved forbrænding, f.eks. svejseapparater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere og ukrudtsbrændere



SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 06:10
V-formand: Det er noget skrammel
17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
17. FEB 2019 • 06:46
Præsten tager afsked

Mest læste