Industrien: Bornholm må ikke lukke ned efter spisetid
Foto Allan Rieck

21. JUN 2018 • 10:19 • AF MIE MØLBAK

Industrien: Bornholm må ikke lukke ned efter spisetid

Industrien på Bornholm er bekymret over, at Molslinjen har lagt op til at rykke de sene færgeafgange to timer frem.

Det skriver formanden for DI Bornholm, Kenn Kjellberg, i en pressemeddelelse.

Molslinjen overtager sejladsen til Bornholm 1. september. Hvis rederiets forslag gennemføres, vil det betyde, at den sidste færge fra Rønne sejler mod Ystad klokken 18.30 og den sidste færge fra Ystad sejler klokken 20.30.

DI Bornholm er bekymret over forslaget, da mange virksomheder ifølge formanden er afhængige af transport fra deres bornholmske lager sidst på dagen, så de kan levere deres produkter i resten af landet dagen efter. Hvis aftenafgangene flyttes to timer frem, gør det logistikken vanskeligere og dyrere – til skade for både forbrugere og erhvervsliv, forudser industrien.

– Bornholmske virksomheder er ikke anderledes end i resten af landet. Vi er også i en benhård konkurrence, hvor tiden fra bestilling til levering hele tiden bliver kortere. Vi har brug for at kunne få leveret og ekspederet varer til og fra øen døgnet rundt. Bornholm må ikke lukke ned efter spisetid, for det gør virksomhederne heller ikke. Ændres sejlplanen, vil det stille mange lokale virksomheder dårligere, og vi risikerer at blive koblet af udviklingen i resten af landet, siger formanden for DI Bornholm, Kenn Kjellberg.

DI Bornholm anerkender, at behovet for fragt er mindre om aftenen end om dagen, og at der er tidspunkter på dagen, hvor der er større behov for transport af både gods og personbiler. Industrien mener dog, at behovet tidligere på dagen vil blive hjulpet af Molslinjens ekstra afgang uden for sæsonen.

- Det er rigtigt, at vi ikke har de samme mængder gods med på de sene afgange. Men behovet er der, blandt andet for akut ekspresgods, og vores virksomheder har ikke andre muligheder for fragt end færgerne. Derfor håber vi på en løsning, der ikke stiller de bornholmske virksomheder ringere end resten af landet, da det både kan skade økonomien og antallet af bornholmske arbejdspladser, siger Kenn Kjellberg.

SENESTE NYHEDER

18. NOV 2018 • 07:01 FOR ABONNENTER
12-tals-pigen fra Nylars fandt 10 nye arter
18. NOV 2018 • 06:38
Julen er startet hos Hjorth

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER

Her åbner en vinbar og vinbutik til foråret

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen