Columbiansk eks-guerilla på sin første tur ud af landet: Folkemødet er en drøm
Foto: Jens-Erik Larsen

19. JUN 2018 • 05:50 • AF JAKOB MARSCHNER

Columbiansk eks-guerilla på sin første tur ud af landet: Folkemødet er en drøm

Carolina Vargas havde forestillet sig, at Folkemødet fandt sted i en kæmpe konferencesal. I stedet blev hun helt overvældet af mødets store åbne rum, og nu håber hun at kunne bringe Folkemødet hjem til et fremtidigt demokratisk Colombia.

Columbianeren kom i går i centrum, fordi Bornholms Tidende bragte en række artikler, hvor blandt andre Dansk Folkepartis René Danielsson kritiserede, at borgmester Winni Grosbøll (S) valgte at lade sig fotografere med Carolina Vargas, der deltog i væbnet kamp mod sit lands regering i 18 af sine nu 39 år frem til 2016.

Billedet blev lørdag morgen offentliggjort på Facebook af Morten Riis fra Enhedslisten.

For Carolina Vargas var mødet med Folkemødet en drøm.

– Jeg har det som om jeg var midt i en drøm, der er blevet til virkelighed. Det er en utrolig skøn oplevelse for mig at møde alle de glade mennesker og også børn og unge. Det bliver et smukt minde for mig, når jeg vender tilbage, siger hun.

– Det er første gang, at jeg i det hele taget er i udlandet. Jeg havde slet ikke forestille mig Folkemødet sådan: Så mange mennesker, så flotte rammer og så stor mangfoldighed. Det har været meget interessant at se.

Winni Grosbøll afviser i øvrigt kritikken af billedet med Carolina Vargas.

– Det var den private Winni Grosbøll, der talte med en af privatpersonen Morten Riis’ bekendte. Og så blev der taget et billede, sagde borgmesteren i gårsdagens udgave af Bornholms Tidende.

SENESTE NYHEDER

17. NOV 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER

Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen