Kiosken er lukket: Jagten på en forpagter til Bornholms højeste punkt fortsætter
Foto: Naturstyrelsen Bornholm

14. JUN 2018 • 15:47 • AF TOMMY KAAS

Kiosken er lukket: Jagten på en forpagter til Bornholms højeste punkt fortsætter

Naturstyrelsen Bornholm har gennem de seneste måneder været i dialog med flere mulige forpagtere af kiosken på Rytterknægten i Almindingen, men det er ikke lykkedes at finde en forpagter til kiosken.

Det oplyser Naturstyrelsen.

Derfor er den lille kioskbygning på Bornholms højeste punkt stadig ikke åben. Naturstyrelsen har dog åbnet toiletterne i bygningen, så de kan benyttes, men en forpagter mangler der altså stadig, så som det ser ud nu er det ikke sandsynligt, at der kan købes slik og forfriskninger i år, lyder det.

– Men kioskbygningen står der jo, og derfor vil det være synd, hvis den ikke bliver brugt. Så hvis der skulle være nogen, som har en spændende ide til, hvordan man kan drive forretning i bygningen, er vi meget interesserede i at høre fra dem, siger skovrider Søren Friese fra Naturstyrelsen, som ejer kioskbygningen.

– Selv havde vi forestillet os, at man som forpagter i højere grad kunne henvende sig til mountainbikere, cyklister, vandrere, løbere og andre som benytter Rytterknægten i forbindelse med deres outdooraktiviteter, men det kan jo også være, at der er nogen som sidder med en meget bedre ide, de gerne vil realisere, siger Søren Friese.

SENESTE NYHEDER

20. JUN 2018 • 14:28 FOR ABONNENTER
Gang i salget: Svaneke Brød har snigåbnet i nye lokaler
20. JUN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUN 2018 • 08:50
Bornholms El-Net skifter navn

Mest læste