Winni: Folkemødet er et kaos af snak, grin, meninger og masser af sol
Foto: Tommy Kaas

14. JUN 2018 • 12:36 • AF RITZAU / TOMMY KAAS

Winni: Folkemødet er et kaos af snak, grin, meninger og masser af sol

Borgmester Winni Grosbøll brugte sin åbningstale under Folkemødet 2018 til blandt andet at minde deltagerne om to nylige billeder.

Først ser regeringscheferne fra de vestlige landes organisation G7 forundret på USA's mutte præsident Donald Trump.

I det andet billede smiler Donald Trump ved topmødet i Singapore, hvor han trykker den nordkoreanske leder Kim Jong-un i hånden.

– Det var to billeder, der rystede min opfattelse af verden. Sagen om Facebook og Cambridge Analytica rystede vores opfattelse af demokrati og dets urørlighed, siger Winni Grosbøll.

I den nye verden er argumenter og dialog erstattet af algoritmer og købte data.

– Facebooks algoritmer er et eksempel på, at vore faste forestillinger er i opbrud. For mit eget vedkommende må jeg konstatere at jeg trækker mig den anden vej. Jeg vender mig mod det nære, siger Winni Grosbøll.

Dilemmaet er, at vi fravælger det komplekse, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved det. Derfor skal vi søge fællesskabet for at tackle problemet, mener hun.

– Skulle jeg have et ønske for Folkemødet som institution, så skulle det være, netop at dyrke dette: Kompleksiteten, at sætte mennesker sammen og stille spørgsmål, siger Winni Grosbøll.

I sit ottende år er Folkemødet ved at finde sin form, mener borgmesteren.

– Et kaos af snak, grin, meninger og i år masser af sol, siger Winnie Grosbøll.

SENESTE NYHEDER

24. JAN 2019 • 11:48 FOR ABONNENTER
Winni: Staten tager pengene – vi får alle generne
24. JAN 2019 • 06:17 FOR ABONNENTER
Skrot fra Bornholm med på Nationalmuseets udstilling
23. JAN 2019 • 19:45
Snekanonen er i gang i Østerlars

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

21. JAN 2019 • 18:07SPORT

Lund beskrives som et scoop

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen