DMI til de bornholmske landmænd: Der er grund til fortsat at være nervøse
Stig Westermann på Plantage: Kartoflerne har brug for regn. Foto: Berit Hvassum

11. JUN 2018 • 12:31 • AF TOMMY KAAS

DMI til de bornholmske landmænd: Der er grund til fortsat at være nervøse

Mange landmænd tæller på knapper i disse dage. Bornholms Tidende bringer i dag historien fra Plantagen uden for Svaneke, hvor Stig Westermann siger, at det er usikkert, hvordan det kommer til at gå med blandt andet kartofler, porrer, løg og majs på friland.

Tørken sætter sit tydelige aftryk på afgrøderne, men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er regn på vej til Bornholm. Det siger vagthavende metereolog Frank Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut til Bornholms Tidende.

Størst sandsynlighed for nedbør kunne være onsdag, men der er "en overhængende risiko for, at regnvejret ikke når over Østersøen", forklarer meteorologen.

– Og historien ser ud til at gentage sig frem til weekenden. Efter en lun fredag og lørdag dannes der noget regn natten til søndag, men igen ser det ud til, at det ikke når Bornholm, siger Frank Nielsen.

I går blev der dannet kraftige regn- og tordenbyger over Rügen, og meteorologerne troede faktisk en overgang, at de ville komme til Bornholm. Men det gjorde de som bekendt ikke, og der er tale om en rigtig klassiker, siger Frank Nielsen.

– Om sommeren er det det vestlige Danmark, der får flest skyer og mest regn, siger han.

– Så ja, det ser tungt ud med nedbøren, og landmændene må nok gå rundt og være nervøse lidt endnu, siger Frank Nielsen.

SENESTE NYHEDER

14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER
"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet
14. NOV 2018 • 18:05 FOR ABONNENTER
Birgitte blev kørt i limousine til sidste arbejdsdag
14. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

14. NOV 2018 • 07:14
Fridolf er solgt til Bygma
14. NOV 2018 • 06:08 FOR ABONNENTER

Cykelhandlere åbner helt ny butik

13. NOV 2018 • 19:32 FOR ABONNENTER

Klemensker: Husene sælges hurtigere og til bedre priser

13. NOV 2018 • 19:30 FOR ABONNENTER

Højt antal tomme boliger er en overraskelse i Hasle

Mest læste