Wonder trækker stort udenlandsk navn til øen
Pressefoto

11. JUN 2018 • 09:54 • AF MIE MØLBAK

Wonder trækker stort udenlandsk navn til øen

Om godt to måneder skydes Wonderfestivall 2018 i gang i Slotslyngen, og musikprogrammet er begyndt at tage form.

I dag offentliggør festivalen sit første store hovednavn fra udlandet i form af finske Alma.

– Med sit grønne hår er Alma sin helt egen popdronning med attitude og stil, som skiller sig ud fra pop-mængden med store verdenshits på cv'et, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Siden hitsene "Dye My Hair" og "Karma" fra 2016 har den finske stjerne været på vej mod toppen af den internationale musikscene. Hun er også kendt for hits som "Chasing Highs" på over 80.000.000 afspilninger, og det musikalske samarbejdet med Dua Lipa, Mø, Charli XCX og Zara Larsson.

– Vi er stolte af at kunne præsentere den prisvindende, finske sanger og sangskriver Alma som en del af dette års line-up. Det har været en klar målsætning at satse endnu mere internationalt, og det er lykkedes, og det er jo kun starten på en kommende vision for musikprogrammet på Wonder, siger booker Jesper Larsen i pressemeddelelsen.

Udover Alma tilføjes også tre markante danske navne til årets festival: Shaka Loveless, Carl Emil Petersen og The Attic Sleepers.

Med dagens offentliggørelse er der næsten 30 kunstnere på plakaten, og der er altså flere på vej. Det samlede musikprogram vil tælle 45 kunstnere, hvor festivalen lover flere store danske navne og mere internationalt.

Musikbudgettet er på 2,2 millioner kroner.

SENESTE NYHEDER

23. FEB 2019 • 13:08 FOR ABONNENTER
Ny 30-årig kontrakt: De vil åbne et kraftcenter i Nexø
23. FEB 2019 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. FEB 2019 • 10:40
Legekæden kommer til Nexø
23. FEB 2019 • 08:25
Nye ejere på Lyngholt Camping
22. FEB 2019 • 19:17
Bådebyggere med røde tal
22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER

Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende

22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER

Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000

22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken

Mest læste

22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

DBU-formand klar til genvalg i 2020