Any Given Monday var bedst i super sprint
Foto: Torben Ager

10. JUN 2018 • 22:00SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Any Given Monday var bedst i super sprint

I søndagens første løb på travbanen i Almindingen – et showløb Coop Bornholms Supersprint over distancen 1001 meter – tog Sky Line med Betina Lund føringen fra start medens Fool`s Gold galoperede ind i første sving. Frank Mikkelsen placerede Any Given Monday i ryg på den førende, hvor han blev indtil midt i opløbet.

Her trak han ud i andet spor og kneb sig akkurat forbi til sejr med det mindst mulige. Sky Line holdt andenpladsen foran Zeb Lie Star

På en dejlig lun sommeraften blev der leveret fin travsport aftenen igennem, hvor det var Kvickly, Superbrugsen og Dagli`brugserne, der var aftenens sponsorer i samtlige otte løb.

I V5-spillets indledende afdeling blev man vidne til et spændende og tæt opløb mellem Bornholm Nu og Bellwood.

Fra start lynede Bornholm Nu og tog let spidsen foran Classic Navy, medens Bellwood blev taget roligt fra start. Midtvejs sendte Thomas Kaas Bellwood op på siden af den førende og trykkede på.

Ned ad bagsiden sidste gang, var det klart at Bellwood havde mest at skyde med. Alligevel blev der spænding til det sidste, idet Frank Mikkelsen forsøgte at slå contra med Bornholm Nu, men Bellwood trykkede sig forbi til en kneben sejr.

Eneste rigtig overraskelse i V5-spillet var Rocky H`s sejr med Henrik Ipsen i sulkyen. Det lignede ellers en sikker sejr til favoritten Jetset Onion. Men kort før målstregen blev den overspeedet af en velgående Rocky H.

Stefan Lind-Holm blev dagsbedst med to sejre med henholdsvis Billgate og Igor Times, og er nu klart foran på kuskelisten.

V5-spillet gav 2.052 kroner til 58 rækker med fem rigtige på kombinationen: 4-2-3-2-5-

V4-spillet gav 2.117 kroner til 43 rækker med fire rigtige på kombinationen: 3-2-5-6-

Dagens samlede omsætning blev 534.797 kroner.

SENESTE NYHEDER

21. JUN 2018 • 09:14
Politiet fandt hash hos 26-årig
21. JUN 2018 • 07:17 FOR ABONNENTER
Masser af madfestival-tilbud: Et ordentlig bid af Bornholm
21. JUN 2018 • 06:34
Mangel på børn truer madskole
20. JUN 2018 • 19:14 FOR ABONNENTER
Klage er joker i sag om folkeracebane
20. JUN 2018 • 19:05 FOR ABONNENTER
BEOF beder om garanti fra kommunen
20. JUN 2018 • 18:58 FOR ABONNENTER
Regningen ender hos kunderne

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste