Forbud mod afbrænding bliver skærpet: Sankthans skal fejres uden bål
Arkivfoto

8. JUN 2018 • 18:35 • AF TOMMY KAAS

Forbud mod afbrænding bliver skærpet: Sankthans skal fejres uden bål

Bornholm fastholder og skærper det store afbrændingsforbud.

Det er den fortsatte tørke, der gør, at Bornholms Brandvæsen fastholder afbrændingsforbuddet, som trådte i kraft 4. juni. Forbuddet skal mindske risikoen for brande og indføres med udgangspunkt i gældende lov på området.

Afbrændingsforbuddet udvides, så det gælder fra i dag 8. juni og foreløbig frem til mandag 25. juni.

Risikoen for brande i såvel haver, marker og skove er forøget i takt med at tørken er taget til.

Det betyder også, at dette års sankthans fejres uden bål. Hvis forbuddet overtrædes, gives der bøde efter gældende lov, oplyser Bornholms Regionskommune.

Afbrændingsforbuddet gælder afbrænding af:

· haveaffald

· halm, halmstakke og lign. som afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer

· affald fra skovbrug

· siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv

· bål, herunder bålfade

· sankthans-bål 23. juni

Desuden gælder forbuddet:
· anvendelse af grill

· faste bålpladser ved eksempelvis shelterpladser må ikke benyttes

· apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding, f.eks. svejse- eller skære-aggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, udtørringsapparater er også forbudt at bruge imens afbrændingsforbuddet gælder

· Ingen brug af terrasse-varmere

· Ingen brug af camping-blus, Trangia-brændere, sprittabletter

Følgende er fortsat tilladt under skærpet opmærksomhed:

· Brug af grill til madlavning tillades på et fast, ikke-brændbart underlag som for eksempel fliser, asfalt, beton og sten.

· Brug af svejse og skæreapparater på virksomheders faste arbejdspladser

SENESTE NYHEDER

19. OKT 2018 • 15:02 FOR ABONNENTER
Vidner og rekvisit fra særpræget flugthistorie efterlyses
19. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. OKT 2018 • 05:51
Festen er aflyst

Mest læste