Har du set ham? Alfredo har været væk, siden han var i avisen
Foto: William Brøns Petersen

7. JUN 2018 • 19:06 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Har du set ham? Alfredo har været væk, siden han var i avisen

”Torvekatten”, kaldte Bornholms Tidende Alfredo i en artikel lørdag den 15. juli 2017. Han – for Alfredo er en han – holdt nemlig altid til på Store Torv, havde journalisten opdaget.

”Gerne henslængt på noget blødt, tiggende foran bageren eller under kærlig behandling af en flok unger, der begejstret nusser ham”, skrev han og begyndte at spørge sig for blandt torvets handlende for at finde ud af, hvor katten holdt til og hvem den tilhørte – om nogen.

Det viste sig, at Eva Trifiletti, som tidligere kørte restaurant Casa Mia, havde svaret:

– Han kom til os, da han var fem-seks måneder gammel. Han holdt til i området ved Store Torv og i gågaden. Men så blev det vinter, og så havde han nok brug for et sted at være – og så fulgte han med os hjem og blev så mere eller mindre tam, fortalte Eva om sit møde med vildkatten, og sådan gik det altså til, at Alfredo flyttede ind oven på pizzeriaet sammen med Eva og hendes mand Rafael.

Nu er Alfredo cirka ni år. Hvis han lever. For underligt nok har Eva intet set til Alfredo siden den dag, han var i avisen.

– Jeg kigger efter ham hver dag, siger hun og hører altså rigtig gerne fra folk, der måtte have en idé om, hvad der er egentlig er blevet af Alfredo?


Alfredo foran Musikhuzet. Foto: Berit Hvassum



SENESTE NYHEDER

18. JUN 2018 • 18:07 FOR ABONNENTER
Svanen gik på vingerne som byens nye cocktailbar
18. JUN 2018 • 16:44 FOR ABONNENTER
De blev båret på hænder og fødder
18. JUN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUN 2018 • 13:55 FOR ABONNENTER
Eks-guerilla står ved ulovlig finansiering
18. JUN 2018 • 13:53 FOR ABONNENTER
Morten Riis: Det er kontroversielt
18. JUN 2018 • 13:50 FOR ABONNENTER
Winni får kritik for foto med eks-guerillaleder

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUN 2018 • 06:17
Nedrivningen starter i juli

Mest læste