Hasle plages af hundelorte og affald
Foto: Jens-Erik Larsen

24. MAJ 2018 • 17:47 • AF MADS WESTERMANN OG MIE MØLBAK

Hasle plages af hundelorte og affald

Bestyrelsen i Hasle Byting vil gerne have, at Hasle og omegn er ren og appetitlig til glæde for Hasle-boerne selv og for de mange turister, der hver sommer besøger byen.

Derfor har bestyrelsen besluttet at opfordre Hasle-borgerne til selv at være med til at være med til at holde byen, stranden og skoven ren for skrald, ligesom man opfordrer grundejerne til at holde fortov og rendestenen udenfor deres ejendom rent.

– Man ser ofte hundelorte med og uden pose i byen og i naturen, og vi får til stadighed en del henvendelser om manglende oprydning og henkastning af affald, lyder det fra Bytingets formand, Kaj Erik Mortensen.
Han opfordrer videre til, at borgerne selv anmelder til Bornholms Regionskommunes vejafdeling, når de oplever, at der er skader eller fejl på by-inventaret.

Det kan eksempelvis være en manglende eller løs flise i fortorvet, et beskadiget skilt, manglende beskæring eller et dødt dyr.

– I bytinget anmelder vi løbende fejl og mangler, når vi støder på dem, men vi opdager ikke alt. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis Hasle-borgerne også selv anmelder det til kommunen, når de støder på fejl og uregelmæssigheder, siger Kaj Erik Mortensen og fortæller at regionskommunen har en speciel hjemmeside, hvor man kan lave anmeldelsen.

Deltag i Skraldeugen og vind en middag på Kadeau

Bytingets opfordring falder tilfældigvis sammen med Bornholms Tidendes projekt Skraldeugen, der har til formål at gøre hele øen ren til sommeren.

Så når man som hasleborger går ud og samler skrald i byen og naturen, kan man jo passende tage et stemningsbillede og sende det til Bornholms Tidende. Så er man med i konkurrencen om en middag for to personer på Kadeau. Der er desuden tre kurve med bornholmske lækkerier på højkant.

Send billedet på mail til redaktion@bornholmstidende.dk, i en besked på facebook eller brug #skraldeugen på Instagram.

Husk at fortælle, hvor billedet er taget og gerne cirka hvor meget skrald, du har samlet på stedet.

SENESTE NYHEDER

23. JUN 2018 • 16:06 FOR ABONNENTER
Bornholmere kan man ikke sælge hvad som helst
23. JUN 2018 • 12:19 FOR ABONNENTER
Tiden løb fra Villa Smart: Det intelligente hus er solgt
23. JUN 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
23. JUN 2018 • 09:57 FOR ABONNENTER
Cykelsti hænger i tynd tråd

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. JUN 2018 • 08:47
Tyv snuppede en højtaler
22. JUN 2018 • 06:19 FOR ABONNENTER

Nyt ambitiøst program: Iværksættere kan få superkræfter

21. JUN 2018 • 21:15 FOR ABONNENTER

Leder: Så er det op på cyklen, Bornholm

21. JUN 2018 • 20:33

Sankthans i Østerlars er reddet

Mest læste