Forældrepar til autistisk datter slår alarm: Vi mangler et botilbud – hun smuldrer
Foto: Allan Rieck

23. MAJ 2018 • 20:14 • AF MARIE HOFMAN

Forældrepar til autistisk datter slår alarm: Vi mangler et botilbud – hun smuldrer

– Jeg er så ked af at være mig.

Den slags beskeder sender 20-årige Caroline ofte til sin mor.

– Nogle dage har jeg hende i røret fra morgen til aften. Hun er bange for at leve, bange for at dø, og hun tør ikke gå uden for en dør. Hun er derude, hvor vi er nødt til at slå alarm, siger Marie-Louise Ager, mens hun bekymret kigger over på sin mand Torben Ager.

Ægteparret sidder i deres have på landstedet i Aakirkeby. Sommeren er kommet og fylder luften med blomsterduft og fuglefløjt.

Det nyder deres datter Caroline imidlertid ikke meget af. Siden hun flyttede hjemmefra for to år siden, går hun nemlig sjældent uden for en dør alene.

Caroline er autist. En sygdom, der ofte ledsages af angst. Hvis man vel og mærke ikke får den hjælp, man har brug for. Og det gør Caroline ikke. For kommunen har ikke et passende botilbud at visitere hende til.

– Vi ser lige nu, hvordan hendes livskvalitet bare daler. Hun smuldrer simpelthen, siger Torben Ager.

Caroline blev diagnosticeret med autisme som 14-årig. Hendes præcise diagnose er atypisk autist med gennemgribende sociale og faglige vanskeligheder.

– Vi har nok hele tiden vidst, at der var noget anderledes ved Caroline. Hun forstår ikke de sociale spilleregler, og hun bliver meget hurtig ængstelig, hvis noget ikke er forudsigeligt, siger Marie-Louise Ager.

Diagnosen åbnede døre til støtte, så Caroline var i stand til at gennemføre et almindeligt skoleforløb i en lille velfungerende klasse, der forstod hendes udfordringer. Herfra fik hun en 9. klasses eksamen i dansk og matematik, som hun tog på særlige vilkår.

– Hun kommer ikke videre derfra, for hun kan ikke tillære sig flere boglige evner, siger Marie-Louise Ager.

Efter 9. klasse startede Caroline på en såkaldt STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Et tilbud, der lå under den nu lukkede socialinstitution Grennessminde.

– Det var guld værd for hende at starte der. Her havde de praktiske værksteder og rammer til, at Caroline bare kunne være sammen med ligestillede. Hun fik selvtillid og mod på livet, som gjorde, at hun både kunne handle ind og tage bussen selv, siger Torben Ager.

Successen på STU blev springbræt til, at Caroline turde flytte hjemmefra. Men herfra er den opadgående kurve stagneret.

I dag bor hun i en lejlighed i Rønne, hvor hun får bostøtte tre gange om ugen. For et par måneder siden startede hun i praktik på Mosteriet, som er en socialøkonomisk arbejdsplads. Her er hun to dage om ugen ledsaget af sin bostøtte.

– Hun er glad for det, men det er ikke nok. Bostøtten er meget dygtig, og Caroline er tryg ved hende. Men når bostøtten har fri, sidder Caroline alene i lejligheden. Hun magter ikke de daglige gøremål, fordi angsten igen overskygger, siger Torben Ager.

Lukket lyspunkt
Under Grennessminde fandtes et botilbud kaldet Lyspunktet. Det var særlig henvendt til unge sårbare og et botilbud efter den såkaldte paragraf 107 i serviceloven. En paragraf, der tilbyder et midlertidig ophold til borgere med sigte på at kunne klare sig i eget hjem. Men Grennessminde lukkede i 2017 og med det det eneste tilbud til Caroline.

De eneste botilbud kommunen tilbyder er til borgere i permanente tilbud. Altså en gruppe, der aldrig vil kunne klare sig på egen hånd. Og den gruppe tilhører Caroline ikke, mener forældreparret.

– Caroline har lige nu brug for nogle tryggere rammer. Simpelthen en grunduddannelse på livets skole, som et dygtigt fagpersonale vil kunne give hende, siger Torben Ager.

Han tror på, at Caroline på sigt vil kunne klare sig i eget hjem og med et skånejob, der kan bidrage til samfundet.

– Hvis vi ikke gør noget nu, så går hun hen og bliver en omkostning for samfundet, men med rette støtte, så kan hun faktisk gå hen og blive en ressource.

Snart udløber Carolines lejekontrakt. Så står boligsituation igen åben, og valgmulighederne er noget nær ingen.

En studiebolig er udelukket, fordi hun ikke er studerende, og de almene boliger er for overvældende for Carolines angst.

Samtidig er hendes kontanhjælp et økonomisk benspænd.

– Det eneste botilbud, hun kan få, er på den anden side af vandet, og det er for meget for hende. Konsekvensen bliver, at hun flytter hjem igen, siger Torben Ager.

Og selvom parret hellere end gerne vil hjælpe deres datter, ved de, at en hjemflytning ikke vil hjælpe på sigt.

– Vi skal være forældre, være hendes tryghedsbase. Det nytter ikke, hvis det er os, der skal lære hende, hvordan man vasker sokker, før det sidste par er brugt. Hendes udvikling vil gå baglæns, hvis hun flytter hjem igen, siger Torben Ager.

Manglende fokus
Ægteparret fortæller, at de forgæves har forsøgt at råbe politikerne op. De føler sig nemlig overbevist om, at de ikke er alene.

– Sagsbehandlerne er magtesløse, fordi flere forældre står med det samme problem, og de har ikke et tilbud at visitere til, siger Marie-Louise Ager.

Parret ønsker at understrege den kompetente og dygtige behandling som kommunens ansatte, herunder bostøtten, har givet dem.

– Det her er et opråb for at få politikerne i tale. Vi står med en gruppe unge, som har brug for et tilbud for at komme videre, siger Marie-Louise Ager.

Torben Ager undrer sig over det manglende fokus. Sagt halvt i sjov halvt i alvor drager han en parallel til den opmærksomhed det fældede lindetræ netop har nydt godt af.

– Skulle man være lidt metaforisk kan man sige, at hvis ikke Carolines træ bliver vandet, så visner det, siger han.

SENESTE NYHEDER

17. AUG 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. AUG 2018 • 18:39
Ny frisør i Snellemark
16. AUG 2018 • 15:56 FOR ABONNENTER

Vognmand går videre til ministeriet

16. AUG 2018 • 14:44 FOR ABONNENTER

Færgen sejler mod ukendt mål

16. AUG 2018 • 13:39

Se billederne: Er I klar, Wonder?

16. AUG 2018 • 12:05 FOR ABONNENTER

Fredningsnævn giver kommunen noget at tygge på

Mest læste