Ville undvige hare: Tre unge kvinder i alvorligt færdselsuheld
Arkivfoto

19. MAJ 2018 • 07:05 • AF RITZAU / TOMMY KAAS

Ville undvige hare: Tre unge kvinder i alvorligt færdselsuheld

Tre unge kvinder i starten af 20'erne har natten til lørdag været involveret i et færdselsuheld på Simblegårdsvej mellem Klemensker og Hasle.

Det oplyser Bornholms Politi.

– Vi modtager anmeldelsen klokken 03:30. Det er de implicerede selv, der ringer 112, fordi de er fastklemt og ikke kan komme ud af bilen, siger vagtchef Peter Johansen.

Da politiet kommer frem til stedet, er kun to af de tre unge kvinder ved bevidsthed.

– Den ene er blevet overflyttet til Rigshospitalets traumecenter, men hendes tilstand kender jeg ikke noget til, andet end at den blev betragtet som alvorlig, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at chaufføren er uskadt, og at den anden passager har fået en flænge i baghovedet og har brækket en hånd.

Kvinderne har forklaret politiet, at de forsøgte at undvige en hare, da det gik galt.

- Bilen er væltet rundt og er endt på en mark eller i en grøft. Den er formentlig totalskadet, siger Peter Johansen.

Politiet afviser, at de unge kvinder har været påvirkede af alkohol.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2018 • 05:49 FOR ABONNENTER
Arne har leveret endnu et stykke haslehistorie
24. JUN 2018 • 14:02 FOR ABONNENTER
Mod alle odds: Jazzen vil gjalde på ny festival i Allinge

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUN 2018 • 16:06 FOR ABONNENTER

Leder: Bornholmere kan man ikke sælge hvad som helst

Mest læste