Georg Metz tager nationalstaten under lup på Svanekegaarden
Pressefoto

20. MAJ 2018 • 07:44 • AF ELISABETH KROGH

Georg Metz tager nationalstaten under lup på Svanekegaarden

Nationalstaten er temaet, når Georg Metz 2. pinsedags eftermiddag den 21. maj besøger Svanekegaarden.

I et foredrag, hvor der også bliver plads til fællessang, fortæller han om ”Da Danmark blev nationalt - Det danskeste danske - strejftog i nationalstatens sang”.

Til daglig går vi nok ikke og tænker på, hvor meget af danmarkshistorien, der er lagret og overleveret i de sange, vi har. Eksempelvis sange som ”Danmark dejligst vang og vænge”, ”Dengang jeg drog afsted” eller ”Som en rejselysten flåde”.

Men mange af vores sange er præget af tidernes skiftende historiesyn.

Da den danske nationalstat eksempelvis blev til i samvirke med en ny borgerlig forfatning i 1849, og krigen samtidig definerede processen, tog digtere og komponister fat og skabte en national fælles sang, hvis spinkle grundlag dog noget tidligere var blevet lagt.

Alt dette – og mere til – tager Georg Metz under behandling i sit foredrag – og så skal vi naturligvis synge en række af de kendte sange, lyder det fra Vibeke Eskesen, Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.

SENESTE NYHEDER

25. MAR 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. MAR 2019 • 13:49 FOR ABONNENTER
BHS-Almeborg vil overgå sig selv
25. MAR 2019 • 12:45 FOR ABONNENTER
Lys og ventilation gled ud af prisen
25. MAR 2019 • 12:40 FOR ABONNENTER
Kommunens ledelse vidste at der manglede penge til flytning

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. MAR 2019 • 11:37
Nyt spor går uden om Vasagård

Mest læste