X Factor efter besøg på Bornholm: Der var et højt niveau
Foto: Allan Rieck

20. MAJ 2018 • 20:23 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

X Factor efter besøg på Bornholm: Der var et højt niveau

– Det var en stor succes.

Det siger caster Rikke Møller fra produktionsselskabet Blu i Valby. I denne uge var holdet, der forbereder den næste sæson X Factor, på Bornholm til en såkaldt præcasting for at finde bornholmske talenter.

– Og der har virkelig været nogle skønne mennesker forbi os, fortæller Rikke Møller.

Hvor mange mødte op i Rønne?

– Der kom 40-50 stykker. Der var stor opbakning, og vi er meget glade.

Nogle kom kun for at stille spørgsmål og vil nu tænke lidt over, om de vil stille op, fortæller casteren.

– Men ret mange blev også prøvefilmet og tilmeldte sig med det samme på vores computer på det link, som TV 2 har lagt ud. Og der var også store talenter imellem. Vi er meget tilfredse, der var et højt niveau, siger hun.

Det er første gang i forbindelse med "X Factor", at der har været sådan en præcasting på Bornholm.

– Vi gjorde det for, at bornholmerne ikke behøvede tage til København, og der var også mange, der sagde, at de aldrig havde stillet op, hvis ikke vi var kommet til Bornholm, siger Rikke Møller.

– Så det er dejligt.

Og hvis man ikke nåede forbi i går, kan man stadig bare selv gå ind og registrere sig på TV 2's hjemmeside?
– Ja, præcis, siger Rikke Møller.
– Men næste audition foregår så i København.
Hvis man vil tilmelde sig "X Factor", kan man finde linket til at blive registreret ved at søge på "tv 2 x factor".

22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER

Vandet får fart på i svømmehallen

22. SEP 2018 • 14:16

Flere vil holde får og geder

22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER

Siff er blevet en kendis

22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER

Sygdom udfordrer en stram økonomi

22. SEP 2018 • 10:40 FOR ABONNENTER

Tilflytterne bedømmer Rune Holm positivt

Mest læste