NB Bornholm vinder slaget om Bornholm
Kacper Stukonis har bragt NB Bornholm foran med 2-0.

16. MAJ 2018 • 18:35SPORT • AF REDAKTIONEN

NB Bornholm vinder slaget om Bornholm

Københavsserien:
NB Bornholm 2 - 0 Rønne fB

1-0 Martin Andersen (29')
2-0 Kacper Stukonis (81)


Det er slut. NB Bornholm vinder slaget om Bornholm med 2-0 på mål af Martin Andersen og Kacper Stukonis.

Dermed spiller de blågule med fire spillerunder for alvor med om oprykning til Danmarksserien.

Liveopdateringen er slut. Se forløbet herunder.

98'
Kim Andersen fløjter af efter minutters tillægstid!

92'
– Der er kun ét hold på øen, synger NB Bornholms tilskuere.

90'
Tiden rinder ud. NB Bornholm er tæt på sin 11. sejr i 11 hjemmekampe - og de blågult spiller sig helt tæt på oprykningsspillet.

87'
Og det går lynhurtigt den anden vej. Mathias Elleby spadserer igennem Rønne-forsvaret - målmanden redder.

87'
Rønne fB smider alt ind på et frispark - NB Bornholm afviser.

85'
Tæt på 3-0 - Lucas Olesen redder for Rønne.

81'
MÅÅÅÅÅÅÅL! Kacper Stukonis gør det til 2-0! En dumhed blev dyr for Rønne fB - det indirekte frispark blev omdannet til det, der ligner sejrsmålet for NB Bornholm.

80'
Indirekte frispark i feltet for NB. Lucas Olesen samler en tilbagelægning op.

80'
Anthon Bay Dich smider den ind foran Nexøs mål. Ingen når op til den.

79'
Martin Andersen, Nexø, og Mads Bonde, RfB, har afsonet 10 minutters straf og er tilbage på banen. Mallik Conradsen sidder fortsat udenfor.

75'
Tre mand er ude med gule kort. Rønne fB er en mand i overtal.

75'
Et kvarter igen. NB Bornholm er med en sejr helt med i spillet om oprykning til Danmarksserien.

74'
Mallik Conradsen må også til afkøling i 10 minutter efter et gult kort.

73'
Morgan Stewart med et fint gennembrud for NB. Hans afslutning bliver blokeret.

69'
Rønne-målmand Lucas Olesen er langt ude af sit mål - og slipper godt fra det.

66'
Tumult! NB Bornholms Martin Andersen og Rønnes Mads Bonde ryger ud i 10 minutter med gule kort. Kim Andersen har været en god dommer i dag.



62'
Det brænder på i begge ender - det trækker op til endnu et mål...

62'
Chriss Jacobsen igennem for Rønne fB. NB får bolden væk.

61'
Tæt på 2-0! Lucas Olesen redder efter klumpspil tæt under mål.

58'
Indlæg fra Morgen Stewart, som lagde flot op til NBs føringsmål. Denne gang får Rønne fB clearet.

54'
Frispark Rønne fB begået mod en energisk Mads Bonde. Farligt sted - men den ender i muren.

50'
Og så er det tæt på i den anden ende. Lukasz Mlynarski lige forbi mål.

49'
Kæmpe chance til bomstærke Marius Finsen! Tæt på udligning, men Maciej Reszkis redder med stolpens hjælp for NB.

48'
Rønne fB med et dumt boldtab på midtbanen - det sætter gang i en NB-omstilling, der ender i en afslutning. Den går forbi mål.

47'
Flot fremmøde! 748 tilskuere er på plads til lokalopgør på SE Byg Arena i Nexø her til aften.

46'
2. halvleg er sat i gang.

Pausetid.
Hvis NB Bornholm formår at hive alle tre point hjem, er holdet a point med HB på andenpladsen. Københavnsseriens nummer to får adgang til oprykningsspil om en plads i Danmarsserien efter sommerferien.

Pausetid. Børnene har indtaget banen.

45'
Pause. NB Bornholm fører fortjent efter de første 45 minutter. Martin Andersen stod for 1-0-målet efter en halv times spil.

44'
NB Bornholm lykkes meget bedre end gæsterne med at smide bolden op på de forreste, som formår at holde godt i bolden.

42'
Rønne fB med optræk til nogle småting, men NB Bornholms defensiv står stærkt lige nu.

37'
NB-bold i dybden bag Rønne-forsvaret. Kacper Stukonis er tæt på at komme først til den, men målmand Lucas Olesen kommer godt ud af sit mål.

35'
Lukasz Mlynarski med ny stor mulighed for NB, men hans afslutning bliver sendt laaaangt over mål.

34'
NB Bornholm sidder på sagerne. Stukonis med en hovedstødsaflevering i feltet. Edonis må tage et saksespark i brug for at få den ud af farezonen.

29'
MÅÅÅÅÅÅÅÅÅL! NB BORNHOLM ER FORAN!
Martin Andersen med et fremragende hovedstød. 1-0 til hjemmeholdet.
Bolden bliver sendt ind i feltet fra venstrefløjen. Andersen header den fornemt ind ved fjerneste stolpe.

28'
Vi nærmer os den halve time. Spillet er jævnt fordelt - men de store chancer er udeblevet.

20'
Svend Iversen kommer igen igennem Nexøs venstre forsvarsside. Indlægget havner i hænderne på NB-målmanden.

19'
Kacper Stukonis vinder en direkte duel over for Edonis Emini i Rønne-forsvaret. Det ender med hjørne, som bliver farligt - men Olesen redder for Rønne.

16'
Svend Iversen kommer igennem i Rønnes højreside. Anthon Bay Dich med en flad afslutning - Magic redder for NB.

15'
Rønne-indkast fremme på banen. NB-forsvaret losser Christ Jacobsens indkast væk.

13'
Dagens mest nærgående forsøg kommer fra NB Bornholm. Målmand Lukas Olesen redder i to omgange.

12'
NBs Marcin Mlynarski sender et knaldhårdt indlæg ind foran mål - Edonis sparker væk for Rønne.

10'
Martin Andersen saksesparker den ind foran Rønne-målet. Forsvaret clearer.

9'
Der bliver gået til den i Nexø. Første bold har måttet lade livet...

7'
Marius Finsen alene igennem for Rønne fB. Målmand Maciej Reszkis redder for NB.

5'
Nicklas Harder sender et fladt indlæg ind foran NB-målet. Nexø sparker væk.

1'
Vi er i gang. Kim Andersen er manden med fløjten.

Før kampstart:
NB Bornholm har hentet 10 sejre i denne sæsons 10 hjemmekampe. Det er med andre ord et fort, som Nexø har bygget op på SE Byg Arena.

Før kampstart:
NB Bornholm kan med en sejr for alvor spille med om oprykning til Danmarksserien. Hvis de blågule slår Rønne fB i aften, er holdet a point med HB på Københavnsseriens andenplads. Placeringen som rækkens toer giver adgang til oprykningsspil.

Velkommen til liveopdateringen i kampen mellem NB Bornholm og Rønne fB.

23. MAJ 2018 • 16:15 FOR ABONNENTER

Lejerbo: Vi forhandler med en mulig køber

23. MAJ 2018 • 16:10 FOR ABONNENTER

Boligforening på randen af konkurs

Mest læste