Husvilde betjente: Tør du have politiet boende?

15. MAJ 2018 • 11:21 • AF MIE MØLBAK

Husvilde betjente: Tør du have politiet boende?

Bornholms Politi søger bornholmere, der har en bolig, de har lyst til at leje ud til husvilde betjente.

Politiet har svært ved at skaffe folk, der vil tage et fast job på Bornholm. Til gengæld er der mange betjente fra resten af landet, der gerne vil tage en turnus på øen.

– Fælles for dem alle er dog, at de skal have et sted at bo. Og da de jo også har en bolig derhjemme, skal de bruge noget, der er møbleret. Vi vil rigtig gerne hjælpe vores kollegaer med at finde et sted at bo, skriver politiet i et facebookopslag.

De fleste betjente tager en turnus på seks måneder, mens andre tager 10 uger eller måske 10 måneder.

Politiet har selv et bud på, hvorfor betjentene tøver med at søge en fast stilling på Bornholm:

– Det skyldes dels, at det kan være langt fra familien, hvis man ikke har netværk herovre, men måske også at man slet ikke ved, hvad det vil sige at være betjent på Bornholm, skriver politiet på facebook.

Med turnusordningen har politifolkene ovrefra mulighed for at opleve livet som betjent på Bornholm og se, hvad øen ellers har at byde på.

Bornholms Politi modtog en turnusbetjent mandag. Den 11. juni kommer der to mere og yderligere fem til august.

SENESTE NYHEDER

19. NOV 2018 • 06:33 FOR ABONNENTER
Et helt specielt samarbejde tværs over jordkloden
18. NOV 2018 • 16:17
Unge kan søge haslelegat
18. NOV 2018 • 13:33
Mejeriet bygger stadig
18. NOV 2018 • 13:15 FOR ABONNENTER
Bornholmere fravælger elbiler

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. NOV 2018 • 09:03
Sangerinde kom tæt på publikum

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen