Et skridt nærmere Danmarksserien: NB Bornholm fortsætter imponerende stime med sejr over topholdet
Foto: Kasper Rasmussen

12. MAJ 2018 • 15:49SPORT • AF TOMMY KAAS

Et skridt nærmere Danmarksserien: NB Bornholm fortsætter imponerende stime med sejr over topholdet

NB Bornholm tog en vigtig sejr i Københavnsserien i fodbold, da rækkens tophold Union lørdag var på besøg i Nexø.

Gæsterne havde inden kampen kun tabt tre gange i denne sæson, men Heino Hansen og Patrick Ambrosen sørgede for at sende rækkens ellers så suveræne dukse hjem med et nederlag på 2-1.

Heino Hansen bragte NB Bornholm foran med 1-0, men gæsterne fik udlignet med et kvarter tilbage af kampen.

Da kampen var på vej ind i tillægsminutterne, var Patrick Ambrosen på pletten, og med sit sejrsmål bragte han NB Bornholm et skridt nærmere oprykning til Danmarksserien.

NB Bornholm har med sejren imponerende 10 sejre af 10 mulige hjemme på SE Byg Arena.

Den aktuelle stilling i toppen af Københavnsserien:


De blågule er dog fortsat kun nummer tre i rækken. Men da HB på andenpladsen satte point til mod Tårnby fredag, har Nexø-holdet nu kun tre point op.

– Personligt går jeg altid efter at vinde hver eneste kamp, men selv om vi gør det, er jeg desværre ikke sikker på, at det er nok til at tage andenpladsen, da HB har et rigtig fint program tilbage, sagde NB-træner Lasse Holmgaard til Bornholms Tidende forud for lørdagens topkamp i Nexø.

Københavnsseriens etter rykker direkte op, mens andenpladsen giver adgang til oprykningsspil.

NB Bornholm har fem kampe tilbage at spille, mens HB og Union mangler fire.

Mest læste