Nye planer: Glemt område af byen skal omdannes til rekreativt område
Foto: Elisabeth Krogh

13. MAJ 2018 • 09:53 • AF ELISABETH KROGH

Nye planer: Glemt område af byen skal omdannes til rekreativt område

Området på bagsiden af de store bygninger på Kystvej i Nexø er også lidt bagsiden af Nexø - med en mur ud mod havet, og grafitti på bagsiden af den gamle værftsbygning. Bag muren er vandet og stranden fyldt med sten.

Men nu arbejdes der med planer for at omdanne dette lidt glemte hjørne af byen til et nyt rekreativt område for Nexø, der ville kunne åbne en hel række nye muligheder for nexøborgerne og for turister.

I forbindelse med udviklingsprojektet for Nexø by og havn i efteråret, og det åbne idekontor for borgerne, kom der flere forskellige forslag til, at udvikle den lille bugt bag Kystvej. Blandt andet foreslog flere borgere at der blev etableret en forkastning - altså et kunstigt rev et stykke ude, så man kunne etablere en strand og et rekreativt område.

Ideen er et af de forslag, der nu arbejdes konkret videre med, og en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet borgerforeningen, Østtinget, kajakklubben og havnekoordinator Jakob Jensen er nedsat til at udvikle ideen.

Der er blandt andet allerede foretaget målinger af vanddybde og vandgennemstrømning og beregninger af, hvor meget materiale, der vil skulle bruges til at etablere et kunstigt rev.

- Men der er et stykke vej endnu, før der kan præsenteres en ansøgning, siger Mogens Vibe.

At omdanne bugten til et nyt rekreativt område kræver også ansøgninger til fonde, og et forslag til projekt og ansøgning vil skulle komme fra et samlet Nexø, mener han.

SENESTE NYHEDER

20. SEP 2018 • 21:10
Skovhjælperne protesterede
20. SEP 2018 • 17:32 FOR ABONNENTER
Det tog kun kort tid at flytte Skovhjælperne
20. SEP 2018 • 17:31 FOR ABONNENTER
Kommunen: Skovhjælpere kan få reelle job og flere penge
20. SEP 2018 • 15:20 FOR ABONNENTER
Badeklub skal have styr på fremtiden

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2018 • 21:51
Loppeteket er sat til salg
20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 07:08

Rønne Havn tager form

Mest læste