Rita Kofoed døde to dage efter sin mand: Smukkere bliver kærligheden ikke
Foto: Familien

9. MAJ 2018 • 20:56 • AF TOMMY KAAS

Rita Kofoed døde to dage efter sin mand: Smukkere bliver kærligheden ikke

Søndag den 6. maj døde tidligere minister Niels Anker Kofoed, og kun to dage senere døde så hans hustru, Rita Kofoed.

Det oplyser parrets datter, Ingrid Kofoed, på Facebook.

– Med usædvanlig og meget smuk timing er vores forældre sovet ind med 2 dages mellemrum. I går aftes sad vi sammen med min mor, medens hun sov roligt ind, fortæller hun.

Ud over at være kendt som en trofast støtte for sin mand, Venstre-politikeren med de markante meninger, blev Rita Kofoed blandt andet kendt for sin tid som formand for Bornholms Højskole.

I 61 år holdt hun og Niels Anker Kofoed sammen – i tykt og tyndt, som deres datter skriver på Facebook.

– Og nu er de også sammen på den sidste rejse. Smukkere bliver kærligheden ikke. De har haft et langt og rigt liv. God rejse. I vil være savnet, og altid være en del af vores liv, skriver Ingrid Kofoed.

Rita og Niels Anker Kofoed vil blive begravet i Ibs Kirke torsdag den 17. maj, oplyser familien.

SENESTE NYHEDER

24. MAJ 2018 • 18:31 FOR ABONNENTER
Færgen har solgt 10 procent flere billetter til Folkemødet
24. MAJ 2018 • 14:31 FOR ABONNENTER
Båndoptager: Modtager du ingen billet, må du ikke parkere
24. MAJ 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2018 • 16:15 FOR ABONNENTER

Lejerbo: Vi forhandler med en mulig køber

23. MAJ 2018 • 16:10 FOR ABONNENTER

Boligforening på randen af konkurs

Mest læste