Campus Bornholm holder infomøde om kort og bred uddannelse
Foto: Campus Bornholm

11. MAJ 2018 • 05:35 • AF JENS STUBKJÆR

Campus Bornholm holder infomøde om kort og bred uddannelse

Campus Bornholm inviterer til infomøde om uddannelsen til industrioperatør, som er en kort og bred uddannelse. Der bliver mere og mere brug for industrioperatører i fremtiden, hedder det i en pressemeddelelse fra Campus Bornholm.

Informationsmøde om uddannelsen til industrioperatør er onsdag den 16. maj kl. 15.30 i auditoriet på Minervavej 1.

Her kan interesserede høre om indholdet i uddannelsen og hvilke krav og muligheder, der er for job og karriere.

Nye regler gør det attraktivt at tage en voksenlærling, fordi den 2-årige uddannelse til industrioperatør kan tages med merit, hvis man har erhvervserfaring fra en produktionsvirksomhed i forvejen.

Uddannelsen til industrioperatør knytter sig ikke fagligt til en bestemt branche, men tilfører medarbejderen en bred og værdifuld viden i en produktion. Uddannelsen bruges inden for fødevare-, medicinal- og metalindustrien og giver medarbejdere, der bl.a. kan anvende almindeligt forekommende maskiner og værktøjer, kende og anvende sikkerheds- og miljøregler og forstå sammenhængen i virksomhedens produktionsforhold, planlægge eget arbejde og deltage i planlægning af produktionsgruppens arbejde.

Desuden har industrioperatøren et indgående kendskab til automatik, herunder overvågning af automatiske maskiner og anlæg.

På informationsmødet kan man møde repræsentanter fra Jensen Denmark A/S, Beck Pack Systems A/S og Ole Almeborg A/S. De fortæller om industrioperatørernes arbejde på virksomhederne.

SENESTE NYHEDER

18. AUG 2018 • 18:04 FOR ABONNENTER
Bornholm lagde scene til Turboweekends sidste koncert
18. AUG 2018 • 14:02 FOR ABONNENTER
Anonym brevskriver til Tidende: Der er så mange syge hjerner
18. AUG 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste