Bornholms Brand bliver ny sponsor for BHS-Almeborg
Foto: BHS Almeborg

3. MAJ 2018 • 13:48SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Bornholms Brand bliver ny sponsor for BHS-Almeborg

En af øens mest kendte virksomheder Bornholms Brandforsikring A/S bliver ny sponsor hos det bornholmske cykelhold BHS-Almeborg Bornholm.

– Vi har fulgt med i holdets udvikling igennem pressen de sidste par år, og vi synes, det kunne være spændende at blive en del af cykelholdet. Holdet er et fantastisk positivt brand for hele Bornholm i hele Danmark, og jo mere positiv omtale vi kan skabe for Bornholm, jo flere får måske lyst til at besøge vores ø og oveni købet flytte hertil, siger Morten Holten, Adm. Direktør fra Bornholms Brandforsikring A/S og fortsætter:

– Bornholms Brandforsikring har altid været en vigtig medspiller i øens liv, og det ville vi også gerne være i dette tilfælde. Derudover har holdet nogle spændende muligheder for sponsorer, som kan komme medarbejdere, og virksomheden til gavn. Så vi ser frem til et spændende samarbejde med BHS-Almeborg Bornholm.

Sportsdirektør hos BHS-Almeborg Bornholm, Christian Juul Andreasen, er også godt tilfreds med det nye samarbejde:

- Vi glæder os til at byde Bornholm Brandforsikring velkommen i holdets netværksklub, og vi glæder os over at endnu en stor bornholmsk virksomhed, synes at det vi har gang i er attraktivt at være en del af. Vi håber, vi kan fortsætte den positive tendens som vi er inde i øjeblikket, både sportsligt og i vores netværk, fortæller han.

Mest læste