Sommersauna er i fare
Foto: Jens-Erik Larsen

26. APR 2018 • 09:56 • AF MADS WESTERMANN

Sommersauna er i fare

Tidligere års succes, hvor saunaen på Hasle Havn var åben for alle i sommersæsonen, bliver muligvis ikke gentaget denne sommer.

Det skyldes, at Hasle Badeklub har opsagt den driftsaftale med Bornholms Regionskommune, som muliggjorde, at saunaen kunne være åben for alle i de fire sommermåneder.

– Vi kan simpelthen ikke stille med de 8-10 mennesker, som er nødvendige for, at vi kan stå for driften, siger Hasle Badeklubs formand, Ole Folkmann og fortæller, at klubbens medlemmer indtil nu har stået for den daglige rengøring af sauna og omklædningsrum og har sørget for, at der ikke sad nogle mennesker tilbage i saunaen efter lukketid.

Arbejder på en løsning
Uden en aftale med badeklubbens medlemmer står Bornholms Regionskommune og Hasle Havn nu tilbage uden hverken økonomi eller frivillige til at holde saunaen åben i sommersæsonen.

– Vi arbejder på at finde en løsning, lyder det fra Palle K. Tourell, chef for Veje, Havne og Beredskab i Bornholms Regionskommune og dermed den embedsmand, der har det øverste ansvar for driften af saunaen.

Palle K. Tourell forklarer videre, at det har høj prioritet for Bornholms Regionskommune, at sommeråbningen af saunaen fortsætter. Han forventer derfor, at der findes en løsning i nærmeste fremtid.

– Det er en af de faciliteter de besøgende turister og gæstesejlere i havnen forventer er til rådighed, og derfor er det vigtigt, at ordningen fortsætter. Om det så bliver lige så mange timer som sidste år, det tvivler jeg på, siger han.

SENESTE NYHEDER

16. OKT 2018 • 07:01 FOR ABONNENTER
Nyt samarbejde skal styrke integrationen
15. OKT 2018 • 18:52 FOR ABONNENTER
Svedig fest og nye trin

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm