Bad og rengøring er helligt: Ældre Sagen kan kun sluge en brøkdel af sparekataloget
Foto: Berit Hvassum

24. APR 2018 • 09:37 • AF JAKOB MARSCHNER

Bad og rengøring er helligt: Ældre Sagen kan kun sluge en brøkdel af sparekataloget

Gjort op i kroner og øre kan Ældre Sagen acceptere lige godt en tiendedel af kommunens aktuelle sparekatalog for ældreplejen. Og vask med vådservietter, bad hver anden uge og rengøring hver tredje er ikke imellem.

"Ældre Sagen på Bornholm finder, som nævnt tidligere, at de fremførte besparelsesforslag er urealistiske og et voldsomt indgreb i de ældres hverdag. De manglende midler bør om nødvendigt findes ved en tillægsbevilling", skriver den store ældreorganisation i sit høringssvar, der tirsdag blev sendt til kommunen.

Hvis hele sparekataloget blev gennemført, vil kommunen spare 6,8 millioner kroner resten af året, hvor ældreplejen har set ud til at overskride sit budget med 10 millioner. Ud af de 6,8 millioner kan Ældre Sagen godtage spareforslag for i alt 712.000 kroner.

Hele resten af sparekataloget melder Ældre Sagen derimod pas over for. Det gælder ikke mindst de mest omdiskuterede ideer om at skære ned på bad og rengøring - og indføre vask med vådservietter i stedet for vand og sæbe i perioderne mellem de ældre kommer i bad.

Læs mere i Bornholms Tidende tirsdag.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2018 • 11:30 FOR ABONNENTER
En overbygning er målet på Svartingedal Skole
17. OKT 2018 • 10:59
Bornholm har reddet liv i 10 år

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
16. OKT 2018 • 16:19 FOR ABONNENTER

Fem Galloway-køer sat ind i Ekkodalen

16. OKT 2018 • 14:39 FOR ABONNENTER

Cykelstier i Rønne har ikke højeste prioritet

Mest læste