Strandrens gav 20 fyldte sække i Rø
Privatfoto

23. APR 2018 • 17:15 • AF JAKOB MARCHNER

Strandrens gav 20 fyldte sække i Rø

20 sække fyldt med plasticstykker, gammelt nylontov og flasker. Foruden skov, dunke, fiskekasser og dåser, heraf nogle til snus. Det var høsten, da Rø Borgerforening lørdag rensede strande for affald.

Så mange var mødt op, at de kunne dele sig i tre hold. Blandt deltagerne var både skolebørn og pensionister - og både nye tilflyttere og gamle Rø-borgere. Skraldet blev samlet ind rundt om Helligdommen, ved Sæne Forstrand, ved Røstad Strand og ved Salene indtil Bobbe Å.

– Vejret var rigtig med os, så vi gik i fuld sol, så masser af anemoner i skovbunden og nød fuglenes forårsstemmer, fortæller Herdis Terkelsen, formand for Rø Borgerforening.

– Der er en særlig fred og hygge ved at gå i smukke omgivelser og arbejde med noget meningsfuldt. Lære nogle nye i Rø at kende og samtidig være med til at passe på vores smukke natur. Til glæde for os selv og vores gæster og for de dyr, der lever der.

Tilbage på Bornholmerpladsen efter to timer var der tændt op i bålfadet, så pølserne blev lagt på risten, og store skåle salat og kartoffelsalat blev stillet frem.

Hvor andre på Bornholm renser strande hvert år, har arbejdet været skrinlagt i Rø i et par år. Nu regner Herdis Terkelsen med, at traditionen hænger ved.

– Vi ser frem til at gøre det igen næste år sammen med en flok engagerede Rø-borgere, siger hun.

SENESTE NYHEDER

22. JAN 2019 • 20:12 FOR ABONNENTER
Rønne-center kan få ny status
22. JAN 2019 • 19:50 FOR ABONNENTER
Cowi: Et større center kan hente handel hjem til Bornholm
22. JAN 2019 • 15:40 FOR ABONNENTER
Lægernes formand: Regeringens plan er fornuftig
22. JAN 2019 • 14:54 FOR ABONNENTER
Her er chefen på deltid

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

21. JAN 2019 • 18:07SPORT

Lund beskrives som et scoop

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen