Skærp opmærksomheden på vejene: Gyllekørslen er i gang
Foto: Berit Hvassum

23. APR 2018 • 08:52 • AF SOFIE EJDRUP

Skærp opmærksomheden på vejene: Gyllekørslen er i gang

Måske har du også lagt mærke til, at Bornholm pludselig lugter lidt anderledes...

Forårets gyllekørsel er i fuld gang, og på vejene møder bilister landmænd på vej til og fra deres marker med gylle, plove og såmaskiner.

Udover en landlig lugt betyder gyllesæsonen også flere landbrugskøretøjer på vejene. Det er derfor nødvendigt at være ekstra opmærksom i trafikken i de her uger, opfordrer Havarikommisionen for Vejtrafikulykker.

– Traktorulykker er ofte alvorligere end andre ulykker, fordi traktorer ikke er indrettet kollisionsvenligt som for eksempel personbiler. Der er derfor god grund til at passe på for øjeblikket, hvor der er mange flere traktorer på vejene end normalt på grund af forårets gyllekørsel, udtaler Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen.

Ifølge Havarikommissionen er andelen af dræbte i traktorulykker næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskadeulykker.

I alt kom 493 personer til skade i ulykker, hvor en traktor eller et motorredskab var involveret, i perioden 2008 til 2017, heraf fem bornholmere.

For at undgå ulykker opstiller Havarikommissionen følgende råd til bilister og traktorfører:

Gode råd til bilister
– Overhold fartgrænsen.
– Vær opmærksom på langsomtkørende traktorer (orange trekant betyder langsomtkørende køretøj).
– Vær opmærksom på venstresvingende traktorer på landevejene.
– Vær opmærksom på landbrugskøretøjer, der skal ud fra ejendom, mark eller sidevej.

Gode råd til traktorførere
– Tænd det gule rotorblink, når du kører på offentlig vej.
– Aktiver blinklyset 100 meter før venstresving på landevej, så bilisterne i god tid kan se, hvad du vil.
– Orienter dig bagud lige inden venstresving, så du kan nå at stoppe, hvis biler eller motorcykler er ved at overhale.


SENESTE NYHEDER

21. AUG 2018 • 10:29
Blitzet i Nyker og Nylars
21. AUG 2018 • 10:02
Snuppede sig en joint i bussen
21. AUG 2018 • 06:45 FOR ABONNENTER
Region Hovedstaden ændrer p-system efter kritik
20. AUG 2018 • 19:19 FOR ABONNENTER
Video: Flødebolleløbet slog deltagerrekord
20. AUG 2018 • 17:45 FOR ABONNENTER
Fugleskytter skød bedre end sidste år

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2018 • 13:44
Fem spildte sprit på kørekortet

Mest læste