Ny scenemester på plads på Bornholms Teater
Foto: Bornholms Teater

17. APR 2018 • 15:03 • AF TOMMY KAAS

Ny scenemester på plads på Bornholms Teater

Det krævede to ansøgningsrunder at finde en ny scenemester til Bornholms Teater, men nu er ansættelsen på plads.

41-årige Michael Brøndum, der har en bred og alsidig erfaring fra scene- og musikbranchen med sig i bagagen, er ny mand bag scenen på teatret i Rønne.

Han er uddannet teaterteknisk assistent på Dr. Dantes Aveny og Århus tekniske skole i 1998-2002 og har siden arbejdet som bl.a. tonemester på Betty Nansen og som freelance tekniker og især lydmand i et utal af sammenhænge.

Teaterchef Jens Svane Boutrup siger, at man har fundet en mand, der har den rigtige uddannelse, personlighed og erfaring i forhold til de opgaver og udfordringer, han vil møde på Rønne Theater.

– Både i forbindelse med Bornholms Teaters egne opsætninger, men også i forhold til Teaterforeningens mange gæstespil samt amatørteatrenes og Dramaskolens opsætninger. Man skal være god til mennesker, hvad han er, og så er vi særligt begejstrede over, at vi med Michael har fået en lydspecialist i huset, hvilket jeg er overbevist om vil kunne høres ved de kommende forestillinger, til glæde for både aktørerne og publikum, forklarer Jens Svane Boutrup.

På privatfronten har Michael Brøndum to børn, der allerede bor på Bornholm med deres mor, så jobbet på Bornholms Teater var også en kærkommen lejlighed til at komme lidt tættere på dem igen.

– På den ene side er det et stort skridt at skifte min dagligdag på Sjælland ud med et øliv på Bornholm, men efter at have set teatret og hørt om deres fremtidsplaner, er det blevet en win-win historie og jeg er super glad for, at det blev mig, der fik jobbet, siger han ifølge en pressemeddelelse.

SENESTE NYHEDER

16. JUL 2018 • 19:11 FOR ABONNENTER
Rasmus Nøhr: Vi er bagud i musikbranchen og må tænke nyt

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUL 2018 • 13:58
Naturbrand i Nyker

Mest læste