15.300 flasker til Canada: Bryghus sender sin hidtil største ordre over Atlanten
Arkivfoto

10. APR 2018 • 08:35 • AF TOMMY KAAS

15.300 flasker til Canada: Bryghus sender sin hidtil største ordre over Atlanten

I denne uge sender Svaneke Bryghus sin første container med økologisk alkoholfri øl over Atlanten. Det er den største enkeltstående eksportordre i bryggeriets historie.

Ordren er placeret på Bornholm af en canadisk importør i Montreal, som vil sælge økologisk alkoholfri øl fra Svaneke Bryghus til franskcanadierne.

Det fortæller bryghuset i en pressemeddelelse.

Den første ordre lyder på 17 paller øl svarende til 15.300 flasker. Ordren består af to alkoholfri varianter – en Pale Ale og en Brown Ale.

– Pale Alen er den samme som Don’t Worry Pale Ale, der også sælges i Danmark, mens Brown Alen er en ny alkoholfri variant, som pt. kun sælges til Canada, oplyser Svaneke Bryghus, som sammen med importøren har udviklet en specialetiket til de to øl, som passer til det canadiske marked.

Artiklen fortsætter under billedet.



– Eksportaftalen kom i stand via en dansk kontakt, som har forbundet mig til vores canadiske importør, fortæller direktør Daniel Barslund.

– Importøren har en forkærlighed for alkoholfri øl, og fik nogle prøver af vores Don’t Worry Pale Ale tilsendt, som han var meget begejstret for. Prikken over i’et var dog, at vores øl også er økologisk. Både alkoholfri øl og økologi er i vækst i Canada, og derfor ramte vores produkt plet – og så smager vores øl jo rigtig godt, når vi selv skal sige det, siger han.

SENESTE NYHEDER

25. APR 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. APR 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: En for alle og alle hver for sig
25. APR 2018 • 12:34 FOR ABONNENTER
Cykel-succes: Pengetanken runder 80 millioner

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2018 • 07:10
DMI: Hård kuling rammer Bornholm

Mest læste