Går i forældrenes fodspor: Her er Gartnervangens nye købmand
Foto: Berit Hvassum

22. MAR 2018 • 09:47 • AF TOMMY KAAS

Går i forældrenes fodspor: Her er Gartnervangens nye købmand

Rema 1000 i Gartnervangen i Rønne får ny købmand, når 22-årige Andreas Kofoed i påsken tiltræder som ny butikschef.

Butikskæden har været på jagt efter en afløser til Jan Grooss, og da man i første omgang ikke kunne finde én til at overtage butikken, blev Jens Christian Viborg, der driver Rema 1000 på Aakirkebyvej, i en periode sat til at stå for driften.

Nu har Rema 1000 fundet en – i første omgang – midlertidig købmand fra egne rækker.

Andreas Kofoed rejser således fra Odense til Bornholm med en lang karriere i den norske discountkæde i bagagen, og påskelørdag den 31. marts inviterer han kunderne på kaffe og kage i anledning af sin tiltrædelse som købmand i butikken.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive købmand, og jeg håber, at mange kunder vil lægge vejen forbi butikken på næste lørdag, fortæller Andreas Kofoed, der er født og opvokset i Odense, ifølge en pressemeddelelse.

Allerede inden han valgte at tage discountkædens erhvervsuddannelse, brugte Andreas Kofoed mange timer i Rema 1000's butikker. Både hans mor og far er nemlig købmænd og har de seneste ti år drevet en række forskellige Rema 1000-butikker.

Andreas Kofoed skal i første omgang være købmand i Rema 1000 fra marts til september 2018, hvorefter han sammen med regionschefen vurderer, om perioden skal forlænges.


Foto: Rema 1000



SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Rapport: Beboerne er tilfredse med Toftegården
21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 07:08
Rønne Havn tager form

Mest læste