Bornholms Tidende laver sit bedste resultat i 10 år
Søren Christensen og bestyrelsesformand Peter Vang. Foto: Berit Hvassum

21. MAR 2018 • 15:38 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER / TOMMY KAAS

Bornholms Tidende laver sit bedste resultat i 10 år

Bornholms Tidende A/S kunne på selskabets generalforsamling tirsdag aften præsentere sit største overskud i 10 år.

Halvanden million kroner lød resultatet på i 2017.

– Det er vi meget tilfredse med. I vores tilfælde vil de fleste penge gå til vores videre udvikling af vores journalistik, men nogle penge går jo også til fonden, siger chefredaktør og administrerende direktør Søren Christensen.

– Først og fremmest kan man sige, at det er penge, der bliver i det bornholmske samfund. Man kan også at sige, at med en virksomhed, som omsætter for 60 millioner kroner om året, skal vi helst være i stand til et præsentere et pænt overskud, og egentlig mener jeg heller ikke, selv om jeg er meget glad for det, at 1,5 millioner kroner i den forbindelse er overvældende.

Chefredaktøren peger på, at Bornholms Tidende, ligesom alle andre medier – og ikke mindst aviser – er udfordret af de strukturelle ændringer i medieforbruget.

– Så det drejer sig ikke som sådan om høj- og lavkonjunktur i samfundet, selv om de også spiller ind på vores regnskab. Det bærende for udviklingen er ændringen i folks medievaner, siger han.

– Og vi skal i avisen præsentere et godt, lokalt indhold for bornholmerne, hvis vi fortsat vil være relevante. Til gengæld er jeg også fuldstændig overbevist om, at man ingen steder i Danmark finder en avis, der dækker lokalområdet så intenst eller som når så langt ud i krogene af samfundet, som vi gør her på avisen. Det vil jeg gerne satse en kop kaffe på, siger Søren Christensen.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Rapport: Beboerne er tilfredse med Toftegården
21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem

Mest læste