Bornholms Isenkram har solgt sin ejendom til Arbejdernes Landsbank
Foto: Tommy Kaas

21. MAR 2018 • 11:03 • AF TOMMY KAAS

Bornholms Isenkram har solgt sin ejendom til Arbejdernes Landsbank

Den 1. juni overtager Arbejdernes Landsbank den ejendom, som i dag huser Bornholms Isenkram.

Tom Petersen fra Bornholms Isenkram har solgt ejendommen til banken, der dermed åbner en filial i Krystalgade i Rønne.

Det fortæller Tom Petersen til Bornholms Tidende.

Det er sygdom, der har gjort, at 52-årige Tom Petersen ser sig nødsaget til at tage dette skridt.

Han blev i januar ramt af en blodprop i hjertet, og det betyder, at han vil lave sit arbejdsliv om.

Bornholms Isenkram flytter til Industrivej, hvor Tom Petersen også driver Bornholms Havemøbelcenter. Her bliver der fremover helårsåbent, hvor man altså også vil kunne købe isenkram.

– Det er planen nu, og så må vi se, om det fungerer, siger Tom Petersen.

– Hvis det viser sig, at det bliver for svært at få folk til Industrivej, må vi se på, om vi igen skal rykke nærmere byen, siger han.

AL-Bank åbner på Bornholm
På 3F's generalforsamling i går kunne formand Jens Skovgaard fortælle om Arbejdernes Landsbanks planer.

– Jeg skal ikke reklamere for Arbejdernes Landsbank, men jeg nævner, at den kommer til Bornholm, fordi jeg mener, at det bidrager til den række af positive historier og troen på fremtiden, som i øjeblikket præger øen, sagde han.

– Efter en årrække, hvor de etablerede pengeinstitutter har lukket den ene filial efter den anden, er der nu en bank, der ikke har været på Bornholm tidligere, men som nu tror på en fremtid herovre, sagde Jens Skovgaard.

SENESTE NYHEDER

20. SEP 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER
'Det har været et løft'
20. SEP 2019 • 18:46
Gåsegang på valsemøllen
20. SEP 2019 • 18:40SPORT
Claus Steinlein forlader bestyrelse
20. SEP 2019 • 18:16 FOR ABONNENTER
Det kan være slut med aftenhygge i Kulturhuset
20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER
Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken
20. SEP 2019 • 15:03SPORT
RIK skal tilbage på sporet mod KB
20. SEP 2019 • 14:15 FOR ABONNENTER
Unikt fund på Sorte Muld lige inden lukketid

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2019 • 08:54
Hærværk på biler

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog