Køleskib fik hul i skroget på tur gennem Østersøen
Østersøen. Foto: Berit Hvassum

21. MAR 2018 • 07:31 • AF TOMMY KAAS

Køleskib fik hul i skroget på tur gennem Østersøen

Der blev tirsdag eftermiddag slået oliealarm i Kalundborg Fjord, da et køleskib lækkede olie. Natten til onsdag blev situationen dog betegnet som ikke alvorlig. Det skriver Ritzau.

Køleskibet Crown Ruby havde fået en revne i skroget på sin tur gennem Østersøen.

Det sejler fra Sankt Petersborg til Cristóbal i Panama, og da der opstod problemer med skibets skrue, og man ville reparere denne ud for Kalundborg, opdagede man revnen i skroget.

Vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter Michael Horn fortæller til Ritzau, at Forsvaret har haft et miljøberedskabshold af sted på Kalundborg Fjord sammen med politiet for at tale med kaptajnen på skibet.

Kaptajnen har dog ikke ønsket at udtale sig, før hans advokat er til stede.

– Så det bliver formentlig i morgen (i dag, red.), siger Michael Horn.

Forsvarets Operationscenter kan ifølge vagtholdslederen få et bedre overblik over olieskaderne onsdag, når det er blevet lyst.

– For så har vi mulighed for at få et fly i luften til at undersøge området samt få en drone til at flyve langs kysten, siger Michael Horn.


23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER

Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

23. MAJ 2019 • 16:36SPORT

Mathias og Danmark er færdig ved VM

23. MAJ 2019 • 16:31 FOR ABONNENTER

Kirstens yngste søn blev væk på papiret

Mest læste