Kendt fra tv: Kaffeslottets clairvoyante ejer bruger stedet i sit arbejde
Pressefoto

19. MAR 2018 • 20:36 • AF NIELS EBDRUP

Kendt fra tv: Kaffeslottets clairvoyante ejer bruger stedet i sit arbejde

Kaffeslottet i Gudhjem fik sidste år ny ejer. Der er tale om Rikke Hertz, der ernærer sig som coach, clairvoyant og tv-personlighed.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at Rikke Hertz bruger det karakteristiske sted i sit arbejde.

– Rikke Hertz har ikke kun købt det smukke slot på toppen af bakken for den skønne udsigt. Kaffeslottet danner nemlig rammerne både for Rikkes spirituelle retreats, samt for hendes spirituelle lederuddannelser m.m., står der i pressemeddelelsen, der fortsætter:

– På den spirituelle lederuddannelse uddanner Rikke ledere og privatpersoner i at bruge deres spiritualitet som et afgørende element i at skabe stærke og hele resultater privat og professionelt.

Rikke Hertz optræder i øjeblikket som clairvoyant rådgiver i tredje sæson af tv-programmet Nærkontakt på Kanal 4.

Det går ud på, at 30 kunstnere, skuespillere, sportsfolk og musikere bliver præsenteret for såkaldt håndlæsning, såkaldt afdødekontakt, samt en "clairvoyant reading" – clairvoyant læsning – forestået af Rikke Hertz.

Vil man selv møde den garvede spirituelle rådgiver, kan det lade sig gøre i denne uge.

– Rikke har fortsat bopæl i København, men tilbringer mange af sine weekender på vores smukke ø i forbindelse med sine retreats og uddannelser. Hun har i den forbindelse tilbudt at støtte lokalforeningen Synergi Bornholm, ved at holde et foredrag på Rønne Bibliotek den 23. marts, hvor hun vil fortælle om sit liv, og give deltagerne et live eksempel på, hvordan en typisk clairvoyant reading foregår, fremgår det af pressemeddelelsen.


Pressefoto



SENESTE NYHEDER

22. APR 2018 • 18:21
Wauw, den bliver stor den havn
22. APR 2018 • 15:01 FOR ABONNENTER
En ny plads i Slotslyngen skal gøres festivalklar
22. APR 2018 • 07:03
I dag bliver der samlet affald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. APR 2018 • 07:03
I dag bliver der samlet affald

Mest læste