Færre kontanter indsamlet til Folkekirkens Nødhjælp end sidste år
Foto: Allan Rieck

13. MAR 2018 • 21:36 • AF ANNA GUDMANN

Færre kontanter indsamlet til Folkekirkens Nødhjælp end sidste år

Søndag formiddag gik danskere i hele landet rundt og stemte dørklokker for Folkekirkens Nødhjælp, da der var landsindsamling.

Også i Rønne var der indsamlere på gaden.

Folkekirkens Nødhjælp holder en årlig landsindsamling, og resultatet for indsamlingen i Rønne er knap 10.000 kroner lavere end i 2017.

I søndags blev der samlet 29.349 kroner ind i kontanter til Folkekirkens Nødhjælp. I 2017 var det beløb på 39.970 kroner i kontanter.

Indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp Loa Bendix fortæller, at selvom beløbet er mindre end sidste år, betyder det ikke nødvendigvis, at Rønneboerne har støttet med mindre i år end sidste år.

De penge, der er blevet doneret gennem Mobilepay, er nemlig ikke blevet talt med, og flere og flere vælger at bruge Mobilepay fremfor at give kontanter.

Mobilepay ikke regnet med
Loa Bendix fortæller, at det samlede beløb, der er blevet doneret gennem betalingsappen Mobilepay normalt bliver regnet ud som et gennemsnit, der bliver lagt sammen med de beløb, der er blevet samlet ind i de forskellige byer.

Men fordi alle beløb, der støttes via Mobilepay går til samme konto, kan man ikke se, hvor i landet, dem, der har støttet, har befundet sig.

Ifølge Loa Bendix var 15 personer tilmeldt indsamlingen i Rønne.

Der blev samlet 11 millioner kroner ind på landsplan. Det var tre millioner mindre end sidste år.

Før indsamlingen havde generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen givet udtryk for en bekymring for, at den danske serie på DR1, Liberty, giver danskerne et billede af, at nødhjælpskroner ikke går til det arbejde, det skal gå til. Serien afbilleder misbrug og korruption.

Men Birgitte Qvist-Sørensen har efter indsamlingen affejet, at serien skulle være grund til det lavere indsamlingsbeløb. Hun udtaler til DR, at hun i højere grad tror, det kolde martsvejr har været grund til færre indsamlere på landsplan.

SENESTE NYHEDER

22. AUG 2018 • 09:22
Fotovognen havde en mager dag
22. AUG 2018 • 07:01 FOR ABONNENTER
Hvad koster en færgebillet med Bornholmslinjen?
21. AUG 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER
Lavvande i 10. klasse

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2018 • 10:02
Snuppede sig en joint i bussen
20. AUG 2018 • 13:44
Fem spildte sprit på kørekortet
21. AUG 2018 • 10:29
Blitzet i Nyker og Nylars
21. AUG 2018 • 12:12 FOR ABONNENTER

Træbådelaug hyggede i Helligpeder

21. AUG 2018 • 10:29

Blitzet i Nyker og Nylars

21. AUG 2018 • 10:02

Snuppede sig en joint i bussen

Mest læste