Det er gået i fisk: Vild med dyr lukker
Foto: Jens-Erik Larsen

14. MAR 2018 • 05:32 • AF ANNA GUDMANN

Det er gået i fisk: Vild med dyr lukker

Rønne får en ny akvarie- og fiskehandel. Til gengæld lukker en af Rønnes dyrehandler, Vild med dyr. Martin Bønnelykke ejer Vild med dyr, og han fortæller, at sidste åbningsdag sandsynligvis er i slutningen af marts, men datoen er endnu ikke fastsat.

Men Martin Bønnelykke stopper ikke branchen. Han rykker nemlig til nyistandsatte lokaler på sin privatadresse, hvor han vil fokusere på at sælge fisk og akvarietilbehør.

– Nu tror jeg tiden er til at fokusere på det, jeg er rigtig god til, siger Martin Bønnelykke med henvisning til, at han vil fokusere på salget af akvarier og fisk.

Undervejs i et år
Martin Bønnelykke meldte mandag ud på Vild med dyrs Facebookside, at han har valgt at lukke forretningen for at bruge mere tid på sin familie, blandt andet hans datter på fire år.

– Det lyder lidt som en kliche, men det er træls at sidde på sidelinjen, og se det hele passere forbi, især når de er små, siger han.

Martin Bønnelykke fortæller, at der i lang tid har været for meget arbejde for ham i forretningen.

– Jeg har jo det sidste år været alene i forretningen, så det har været seks dage om ugen på min egen kappe. Så har jeg haft fri om søndagen, og det er lige lidt nok, når jeg gerne vil familien. Og der har jeg jo så ikke fri alligevel, fordi jeg skal stadigvæk her ned i en times tid og tjekke det hele og fodre, siger han.

Han forventer, det kommer til at gøre en forskel, at butikken rykker hjem på hans privatadresse på Tværvej i Rønne.

– Det er det rigtige, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er meget velovervejet, siger han og fortæller, at han har overvejet at lukke Vild med dyr og kun at fokusere på fiskene i cirka et år.

SENESTE NYHEDER

23. SEP 2018 • 08:18 FOR ABONNENTER
Byforeningen om Gudhjem Havn: Det haster med reparationerne
22. SEP 2018 • 18:33 FOR ABONNENTER
Løvstikken kan være på vej mod lukning
22. SEP 2018 • 18:07SPORT
Her er Almindingsløbet i billeder

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste