Ballade har kostet Venstre penge
Brian Kofod og Søren Schow. Foto: Berit Hvassum

10. MAR 2018 • 21:01 • AF JAKOB MARSCHNER

Ballade har kostet Venstre penge

Det er dyrt at holde generalforsamling, ihvert fald når man gør det flere gange om året. Det må Venstre Bornholm sande efter et år, der bød på hele tre af slagsen.

Først kom den ordinære for et år siden. Derefter den første ekstraordinære, hvor temaet var den daværende bestyrelses mistillid til spidskandidat Søren Schow. Da han klarede skærene og blev siddende, gik bestyrelsen af, hvorefter årets tredje generalforsamling måtte vælge en ny.

For Venstre Bornholm betød det ekstraudgifter på godt 11.000 kroner til generalforsamlinger, der løb op i godt 15.000 kroner, hvor kun 4.000 var sat af i budgettet. I sidste ende forklarede det stort set, hvorfor året endte med et underskud på lidt over 9.000 kroner.

– Vi har ikke brugt så mange penge på udvalgsaktiviteter. Til gengæld har vi brugt rigtig mange penge på generalforsamlinger, sagde næstformand Frederik Tolstrup, da han tirsdag lagde resultatet frem.

Underskuddet bliver samlet op af Venstre Bornholms kassebeholdning, der sidste år dalede til at udgøre lige over 44.000 kroner ved nytår.

– Jeg skal høre, om der er spørgsmål eller kommentarer til regnskabet, spurgte Erik A. Larsen som aftenens dirigent.

– Nej, det skal vi ikke høre, replicerede Aage Larsen.

Og så grinede forsamlingen en smule af det.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Rapport: Beboerne er tilfredse med Toftegården
21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 07:08
Rønne Havn tager form

Mest læste