Wonderfestiwall: Ny festivalplads er snart klar
Foto: Allan Riecke

9. MAR 2018 • 20:34 • AF NIELS EBDRUP

Wonderfestiwall: Ny festivalplads er snart klar

På Wonderfestiwall i 2016 blev det offentliggjort, at festivalen i tæt samarbejde med Naturstyrelsen ville etablere en ny festivalplads ved Ankermyr i Slotslyngen.

Det projekt vil snart gå ind i anlægsfasen, så pladsen kan stå klar til den kommende festival i august. Det fortæller festivalleder Daniel Mühlendorph.

– I år vil publikum igen få oplevelsen af en helt ny wonderplads, som jeg er sikker på, at folk vil blive rigtig glade for. Vi har udtænkt nye løsninger omkring vores musikplads, foodcourt og camping, fortæller Daniel Mühlendorph.

Området skal indeholde to campingområder og et musikområde. Fra campingområdet på Møllebakken – med den smukke udsigt – bevæger man sig ind skoven omkring Ankermyr.

– I år bliver den største udfordring campingkapaciteten. Arealet på Møllebakken når ikke helt at vokse til. Så ønsker man at overnatte på festivalen i år, skal man være ude i god tid.

– Vi kommer til at tilbyde flere hytter, som det stadig er muligt at få fingrene i. Og som noget nyt kommer festivalen også til at tilbyde opslåede telte, så man ikke behøver at tænke på noget, fortæller Daniel Mühlendorph.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Rapport: Beboerne er tilfredse med Toftegården
21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 07:08
Rønne Havn tager form

Mest læste