Tidligere chefredaktør tager bornholmere til Skåne
Første stop på turen bliver en gåtur i den idylliske gamle del af Ystad. Foto: Søren Wolff

8. MAR 2018 • 08:59 • AF ANDERS LILJEROTH

Tidligere chefredaktør tager bornholmere til Skåne

– Mange bornholmere kender kun Skåne fra bilen når de skal videre fra Ystad til København. Men der er så mange fine og hyggelige steder i Skåne, og skåningerne er et venligt folkefærd, der elsker danskerne. Sådan siger tidligere chefredaktør for Bornholmeren, Søren Wolff.

Derfor har han sammen med Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel for Bornholms Tidendes læsere, arrangeret en todages bustur til vores svenske naboland.

– Det er ikke min debut som guide, idet jeg tidligere har været leder på flere rundture på Bornholm, men det er første gang, jeg vover mig udenlands, fortæller Søren Wolff på sin egen blog på internettet, hvor han beskriver tilbuddet.

Turen, der foregår i begyndelsen af maj måned, bliver spækket med oplevelser og hygge, lover han. Første stop er Ystads gamle, meget smukt restaurerede bydel. Herefter går turen via Abbekås Hamn til søfartsmuseet i Trelleborg, hvor en guide blandt andet fortæller om Trelleborg-søfarernes relation til Bornholm.

Senere første dag rammer bussen Malmø, hvor natten også tilbringes, og hvor det er muligt at gå en hyggelig aftentur.

Dag to byder på rundvisning i Lund Domkirke. Kirken havde stor betydning for Bornholm, den gang Skåne var dansk, og selve bygningsværket siges at være en betagende oplevelse.

Inden turen igen går mod Ystad, besøges en gammel skibssætning i Kåseberga, hvor der er en storslået udsigt over Østersøen, og hvis det er klart i vejret, også Bornholm.

– Elly og jeg har i årenes løb rejst en del i Skåne, både når vi alligevel var på vej hjem fra ferie ovre, men også på egentlige ture til denne gamle danske del af Sverige, hvor man møder et fantastisk varieret landskab og rigtig mange spændende oplevelser, samt venlige mennesker, der plejer at være begejstrede for danskere, forklarer Søren Wolff, når han gør reklame for busturen.

Turen foregår onsdag og torsdag den 2. og 3. maj, og hele programmet kan ses her.

Klub Tidende hjemmesiden her, ligger alle de andre gode tilbud til avisens læsere.


SENESTE NYHEDER

18. DEC 2018 • 14:47 FOR ABONNENTER
Landmænd er truet af konkurs efter år med store tab
18. DEC 2018 • 12:37 FOR ABONNENTER
Keramikerne håbede til det sidste trods røde tal
18. DEC 2018 • 12:34 FOR ABONNENTER
Keramikfabrik konkurs: Vi har prøvet alt

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort